Af Kent Lykke, skoleleder på Uhre Friskole (lidt endnu...)

Så hænger de der! I løbet af en weekend var de der, som trækfugle, der vender hjem.

Alle plakaterne med ”konfirmationsbillederne”, hvor de i deres fineste puds alle smiler indtagende og tillidsfulde.

Måske har den venlige retouchør været lige venlig nok i forhold til hvide tænder og rynker.

Måske smiler de lige vel meget. Mange af smilene er sikkert forsvundet lidt efter 1. januar, hvor hverdagen melder sig i den kommunalpolitiske verden, hvor især de nye finder ud af, at bagsiden af plakaten viser noget helt andet. Mange finder ud af, at gode argumenter slet ikke er nok og, at som Niels Hausgaard siger: ”De flæst hår jo magten, så det er så næmt, det er jo præsis, som de flæst hår bestemt.”

I lygtepælene hænger de som glansbilleder, og nogle er endog som tatoveret på bondens baller (bigballer forstås). Eller i total overstørrelse surret fast på byggehegn.

Personligt bruger jeg plakaterne i lygtepælene som et slags vendespil. Nåh ja; det var jo Ib, Morten og Lotte, der hang ved bageren.

Der er også lidt karikatur over det. Jeg bliver mindet om en hel række tegneserier og børnebøger:

Jern Henrik, Superkaninen Simon, Lotte fra Spektakelmagergade, Den høvlens hund og Ib Å osv.

Alle de glade ansigter hænger der i lygtestanderne som masker.

Masker kendes også fra maskeradeballer. Her kan man så at sige dække sig, skabe illusion og snyde sig til en anden end den, man virkelig er. En af de grummeste eksempler på snyd og illusion kendes fra begrebet potemkinkulisser.

Grigorij Potemkin var bl.a. minister under Katarina den Store af Rusland. Han hittede på forskellige kunstgreb, som skulle give indtryk af, at han havde foretaget store genopbygninger i sit område. Da Katarina foretog en rejse til Krim, beså hun på vejen flere idylliske landsbyer, som i virkeligheden var kulisser opstillet på foranledning af Potemkin. Det var kun løgnagtige sminkninger og facade det hele. Siger myten. Deraf ordet potemkinkulisse.

Fastelavn er i dag en børnefest. Lad det blive ved det, for inde bag alle børnenes masker og udklædninger ved fastelavn, er der jo ganske almindelige børn. Selvom vi ser hekse og feer og prinsesser og meget mere – så er det jo ganske almindelige børn – der har legitim ret til at lege i rummet mellem fiktion og virkelighed.

Vi voksne bør lade maskerne falde og give os til kende.

Nogle har en særlig forpligtelse. For deres magt og indflydelse og beslutninger har store betydning for dem, der har valgt dem.

En flok nye byrådspolitikere skal vælges. De overtager posterne pr. 1. januar 2022. Nogle garvede og erfarne, andre nye og uerfarne i de politiske spil. Mange politiske erklæringer er formulerede - partipolitiske som personlige.

Det er mit håb, at alle de valgte medlemmer i det nye byråd vil smide maskerne, give sig oprigtigt til kende, og ikke fornægte virkeligheden bag politiske potemkinkulisser i form af de flotteste værdi- og visionsformuleringer, vedtægter, kvalitetsrapporter, snørklede strukturer og bureaukrati, målsætninger, kvalitetsrapporter, masterplaner, evalueringer, test og minutiøs kontrol.

Kulisser er der nok af, og vi ser ikke altid det, vi tror, at vi ser.

Jeg vil ønske alle et rigtig godt valg!