Gå til hovedindhold

Lussingmanden slog til igen

Den nu 51-årige formentlig psykisk ustabile mand, som ved flere tidligere lejligheder har skubbet og slået drenge i alderen 10-13 år, overfaldt tirsdag formiddag ganske umotiveret et ældre ægtepar på indkøb i Aldi.

Ægteparret, som var på indkøb i Aldi, blev slået ned af den 51-årige, som lige pludselig - uden årsag - begyndte at overdænge parret med ukvemsord. Da parret bad manden tie stille, blev kvinden, som er 71 år, skubbet over imod en køledisk, og hendes mand på 76 blev slået i gulvet, hvorefter han fik tildelt slag med flad hånd.

Den 51-årige blev anholdt og sigtes nu for vold.

Umiddelbart før overfaldet i Aldi fik politiet en anmeldelse om, at en mand var cyklet efter nogle drenge på Ørbækvej/Mosevænget og havde stoppet dem. Manden greb fat i en 13-årig dreng og borede fingrene ind omkring hans kraveben.

Det lykkedes drengen at ruske sig fri, og politiet mener, der er tale om den samme gerningsmand.

Manden blev så sent som 8. marts i år dømt for seks tilfælde af umotiveret vold over for unge drenge i Brande.

Manden erkendte sig dengang skyldig i hændelserne og afventer nu en mentalundersøgelse.

Politikommissær Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning oplyser, at der kan gå op til et år, før manden er mentalundersøgt. Først når undersøgelsen er afsluttet, ved man, om manden kan idømmes en behandlingsdom, eller om han eventuelt skal indlægges på psykiatrisk hospital.

Politikommissæren forstår godt, hvis folk i Brande er utrygge.

- Det er klart, at sådan en adfærd skaber utryghed, men vi er nødt til at gøre, som systemet siger, vi skal. Vi er dog meget opmærksomme på det her. Det her kan ikke fortsætte, lyder det fra Bent Smedegaard.

Politifolk mødtes her til morgen med jurister for at tage stilling til, hvordan man bedst muligt sikrer branditternes sikkerhed i denne sag.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Street Art
    Street Art
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Lions
    Lions
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Hans Bertnsen
    Hans Bertnsen
  • camp25
    camp25
  • Markedstips
    Markedstips
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Søby
    Søby
  • Cut 31
    Cut 31
  • Kunstfortælling
    Kunstfortælling
  • Ny sognepræst
    Ny sognepræst
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Street Art
    Street Art
  • Sankt Hans i Drantum
    Sankt Hans i Drantum
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen

    Kalender

    23 jun.

    Sankt Hans aften i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    27 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby fra lyskryds til lyskryds
    27 jun.

    Street Art i og ved Sognegården

    Arrangør: Indre Mission og Menighedsrådet
    Sted: Sognegården i Brande
    27 jun.

    Kunstfortælling og koncert i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.