Lufthavnsbus nedlægges

Rute 913X mellem Silkeborg og Billund, som de seneste par år er gået via Nr. Snede og Brande, bliver nu nedlagt.

Det sker med virkning fra slutningen af juni, når de nye køreplaner træder i kraft.

Årsagen er ganske enkel: Bussen har for få passagerer. En trafiktælling fra januar har vist, at morgen- og formiddagsturene fra Silkeborg mod Billund i gennemsnit har haft 5-7 passagerer, mens turene i den modsatte retning i gennemsnit har ligget på 4-5 passagerer.

Buspassagererne fra Brande har ikke bidraget nævneværdigt til den statistik: En enkelt passager er i gennemsnit stået på afgangen mod Silkeborg 11.30, men derudover har ingen benyttet muligheden for at stå på eller af i Brande.

Som følge heraf har Ikast-Brande Kommune undladt at gøre indsigelse mod Midttrafiks beslutning om at nedlægge ruten og har i stedet valgt at tage beslutningen til efterretning.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul