Gå til hovedindhold

Lokalt byrådsmedlem holder fast i Nye Borgerlige

Bruno Ostenfeldt Jensen

Mens mange andre byråds- of folketingsmedlemmer den seneste tid – frivilligt eller ufrivilligt – har forladt Nye Borgerlige, afviser partiets lokale byrådsmedlem, Bruno Ostenfeldt Jensen (bill.) fra Ejstrupholm, at han har planer om at udskifte sit partitilhørsforhold.

- Der er sket en del på det sidste, medgiver Nye Borgerliges enlige medlem af byrådet i Ikast-Brande Kommune, Bruno Ostenfeldt Jensen, på spørgsmålet om, hvorvidt den seneste tids uro i partiet har fået ham til at overveje sit partitilhørsforhold, men han afviser, at han har planer om at forlade partiet:

- Jeg blander mig ikke i personpolitik, men jeg giver 100 procent opbakning til vores nye formand, Lars Boje Mathiesen, fastslår han.

- Jeg beklager meget, at Henriette Ergemann valgte at trække sig. Jeg havde håbet, hun ville tage kampen op mod mediernes hetz, som virkelig pressede Henriette og familien. Men sådan er politik. Jeg er utrolig glad for, at hun bliver som stærk repræsentant for Nye Borgerlige i Kalundborg byråd, tilføjer Bruno Ostenfeldt Jensen, der har indstillet sig på at vente til partiets ordinære landsmøde 28. oktober i DGI-huset i Vejle med udpegelsen af en ny næstformand.

- Desværre havde vi lækage i vores hovedbestyrelse, konstaterer Bruno Ostenfeldt Jensen, som håber, at partiet efter de seneste tiltag (blandt andet eksklusionen af det ene af partiets byrådsmedlemmer i Vejle Kommune, Rune Bønnelykke, red.) ”kan holde deres hovedbestyrelsesmøder uden referat fra enkeltpersoner sendt til medierne næsten før hovedbestyrelsesmødet er afsluttet.”

Han glæder sig over, at både partiets tidligere formand, Pernille Vermund, og den tidligere næstformand, Peter Seier Christensen, stadig er i Nye Borgerlige og nu kan koncentrere sig om det politiske arbejde i stedet for det organisatoriske.

Bruno Ostenfeldt Jensen ser ikke noget reelt, politisk alternativ til Nye Borgerlige:

- Jeg er nationalkonservativ med økonomisk liberal tankegang; ytringsfriheden, ligeret mellem mænd og kvinder, demokratiets kæmper og borgernes stemme i byrådet. Så nej, alternativet er svært at finde. Jeg gik til valg på Nye Borgerliges mandat, og de personer, der stemte på NB, bliver repræsenteret med Nye Borgerliges politik i Ikast-Brande byråd, fastslår Bruno Ostenfeldt Jensen.

Ved kommunalvalget i november 2021 fik Nye Borgerlige 692 stemmer i Ikast-Brande Kommune svarende til 3,2 procent af de afgivne stemmer, hvilket takket være partiets valgforbund med Dansk Folkeparti rakte til en plads i byrådet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • MES
    MES
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Agroland
    Agroland
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • camp 19
    camp 19

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    05 maj.

    Den gode politiske samtale - med Brandes 8 byrådsmedlemmer

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    05 maj.

    Kransenedlæggelse på flyvergraven i Skarrild

    Arrangør: Skarrild Menighedsråd, Skarrild Borgerforening, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv, Kulturisten og Hjemmeværnet
    Sted: Kirkegården i Skarrild
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.