Lokalplan 420, Boliger, Nordlundvej, Brande

Planklagenævnet har afgjort vores klager over Lokalplan 420.

Afgørelsen siger, at lokalplanen ikke længere gælder.

Det betyder, at sagen nu er nulstillet igen.

Årsagen er bl.a.

Planklagenævnet fastslog, at der skulle have været lavet en egentlig miljøvurdering forud for lokalplanen.

Fældningen af skoven skete, uden der var givet den nødvendige tilladelse. Planklagenævnet fastslog, at det skete som en forberedelse til at gennemføre lokalplanen, før den var godkendt og uden at overholde de miljømæssige regler.

Ny planlægning

DN Ikast-Brande opfordrer til at nytænke planerne for området. Man bør indtænke, hvordan man kan sikre de vigtige og naturskønne områder ved Brandlund Mose og Hede. Dette område ligger helt specielt godt som et bynært naturområde. Det ligger så tilpas på afstand til de nuværende boligområder, at man på ganske kort tid kan komme ud i et område, der er helt uforstyrret, der er ro, der er mørkt om natten og der er fri adgang for alle.

DN Ikast-Brande mener, at et boligområde med 120 boliger eller flere så tæt på heden vil få alvorlige negative indflydelse på oplevelsen af området ved Brandlund Mose og Hede. Man vil opleve det, som om byen vokser ind på heden. Vi mener fortsat, at boligområdet ”Skoven”, som den er vist i Strukturplan Brande Syd, kan være den rigtige løsning. 

Brandlund Hede og Mose er flittig benyttet af alle former for motionister. I umiddelbar nærhed er der flere etablerede sportsanlæg. Der er skydebanen ved Nedergårdsvej, Cykelcrossbanen ved Stendalvej og der er Spejderne, Rideklubben og Golfklubben ved Nordlundvej. Vi mener, at hele området omkring Brandlund Hede og Mose er et attraktivt fritidsområde.

Derfor mener vi også, at der skal tages hensyn til disse aktiviteter. Det var løst i den oprindelige plan for Strukturplan, Brande Syd.

 

Vi vil gerne indgå i en dialog om en nytænkning af området.

 

Afgørelsen lyder:

”Planklagenævnet har ophævet screeningsafgørelsen.

Da miljøvurdering af et planforslag ifølge miljøvurderingslovens § 13 skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, ophæver Planklagenævnet tillige kommunens afgørelse om endelige vedtagelse af lokalplanen.

Det betyder, at screeningsafgørelsen og lokalplanen ikke længere gælder.”

 

 

Venlig hilsen

 

Maria Mosegaard Mortensen

Jens Schiersing Thomsen,

Formand og næstformand  for DN Ikast-Brande

Kommentarer

Det har altid undret mig, hvad det er DN Ikast-Brande står for, hvis man ser på Brande er der jo flere projekter med byggegrunde, der er chikaneret/forsinket, på grund af at DN har en egoistisk og egenrådig holdning, som om man ser det som en opgave at stoppe al udvikling i Brande. Den holdning bliver så igen forstærket af at lokalplan 420 ikke eksisterer mere, et sted der var stor interesse for fra starten hvor mange gerne ville bygge deres drømmebolig. Det lykkedes DN at chikanere/udsætte projektet så nogle i tidens løb naturligt har søgt andre byggegrunde, måske i andre byer, med vores vejnet betyder afstand jo ikke det store, og i mellemtiden er renten for bolig finansiering jo steget en del, det er flot arbejde må man sige, i har forpurret manges drømme om en dejlig bolig tæt ved naturen, her bør man tænke på at arealet det drejer sig om, er almindelig landbrugsjord der grænser op til naturen, som så mange andre steder. i denne situation er det en forbrydelse, set fra jeres skyklapper, men man ødelægger ikke noget.

Når man så læser jeres uforståelige udtalelse om at i anbefaler at man nedlægger MES søen med en fantastisk natur og fugleliv, her driver man i høj grad vold mod naturen som i jo skulle beskytte, og når man nedlægger søen får man jo samme morads som ved elværk søen, er det natur??, ikke set gennem mine briller. Må man som uvidende persen, spørge, hvilket ben står i på og hvad er jeres mission i Brande????`??. Og hvad er egentlig meningen med Dansk Naturfredningsforening??. Det blafrer lidt i forårsvinden.

 

Misundelse er en grim ting uanset hvad man kalder det.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul