Tid til forandring – efter 33 år

Af Villy Guldbrand Jensen
Intet varer evigt. Heller ikke journalister.
Erik Lauritzen har valgt at sige stop efter 33 år på Brande Bladet som redaktør.
Næste gang han fylder rundt bliver det med et 7-tal foran, så det er ham vel undt at han nu ønsker at trappe ned og give mere tid til familie, fritid, rejser og dagligdagen.
Erik Lauritzen var med fra dag et – helt nøjagtig 22. april 1981 – hvor Brande Bladet udkom for første gang med hele 8 sider.
Siden har hans dagligdag – og aftener og weekender – været præget af den ugentlige udgivelse, og på det seneste også netavisen. Vi har ikke tal på hvor mange bogstaver der er blevet sat på papiret, men tallet er stort, meget stort, idet han i mange år klarede hele avisens redaktionelle del selv.
Nu føler han så at tiden er kommet til at lade pennen hvile og bruge mere tid på de andre ting i livet han sætter stor pris på.
Og så passer det alligevel ikke, at han lader pennen hvile, for vi har en aftale om at han også i fremtiden vil skrive til Brande Bladet og lave spændende historier til vores læsere.
Men hans dagligdag på bladet er slut, og det vil vi gerne markere torsdag den 4. september, hvor de af vore læsere der har lyst, kan komme forbi og hilse på.
Jeg har arbejdet sammen med Erik i 33 år og følte at vi nok var kommet for tæt på hinanden, til at jeg kunne skrive historien om ham.
Derfor tog jeg kontakt til min fætter Arne Mariager, og sagde til ham:
Nu har Erik skrevet om gud og hver mand i vores område. Vil du skrive historien om ham?
Resultatet kan ses i Brande Bladet i denne uge.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul