Svar på tiltale

Vedrørende kritik og omtale af Brande Modellen i Brande Bladet.
Vaner og måden at håndtere ideer og projekter på er åbenbart forskellig, alt efter hvor i Danmark man befinder sig. I de sammenhænge jeg normalt befinder mig i, er et projekt som Brande Modellen, samt dets første bud på et budget, et oplæg til diskussion og videreudvikling mellem ideskaberne og interessenterne. Sådan er det åbenbart ikke i Ikast-Brande Kommune og hos interessenterne i Brande-området.
Erhvervskontaktudvalget under Ikast-Brande Kommune, har afvist ideerne bag Brande Modellen samt dets budgetudkast uden et grundigt svar på afvisningen, og uden et konsultations- og afklaringsmøde. Denne kortslutning anser jeg for uforståelig og ildevarslende for udviklingen i Ikast-Brande Kommune.
For Brande by er Preben Christensens afvisning endnu mere ildevarslende. Ikke nok med at Preben Christensen er formand for Erhvervskontaktudvalget i Ikast-Brande Kommune, han er også medstifter af den nye selvbestaltede Brande Udviklingsgruppe, der som formål har at skabe liv og vækst i Brande by.
Preben Christensen har i sin egenskab af medlem af Brande Udviklingsgruppe, opfordret til, at jeg skulle starte Brande Modellen i det små med støtte fra egnens store lokale firmaer. En mærkelig opfordring fra en person, der har fulgt Brande Modellen fra den spæde start for to år siden. Specielt mærkeligt er det, at Preben Christensen opfordrer til at starte i det små, idet det første projekt jeg bekendtgjorde Preben Christensen med for to år siden, netop var et utroligt billigt projekt, der kun var afhængig af et minimalt forbrug af midler til lys, vand, varme og husleje, betalt af dem der i første omgang fik mest gavn af projektet, nemlig Ikast-Brande Kommune, og de handlende i Brande by. Udkastet blev afvist af kommunen, idet kommunen, ikke støttede private projekter på disse punkter. Dette var en af årsagerne til, at projektet derefter blev udformet som et kommunalt projekt.
Som en yderligere negativ holdning skyder Preben Christensen ideen om at lægge Brande Modellen i sammenhæng med vandrerhjemmet ned. Preben Christensens afvisende holdning til denne løsning er både ærgerlig og uforståelig, idet Brande Modellen lagt i sammenhæng med vandrerhjemmet ville tilføre vandrerhjemmet en helt ny og positiv vinkel, samt placere Brande Modellen ved roden af integrations-problematikken og gøre projektet meget billigt.
Brandes gamle kunst- og kulturildsjæl Birgit Vinge er også fremkommet med nogle kommentarer til Brande Modellen. Desværre tror jeg, at hun har glemt at tage læsebrillerne på, inden hun læste teksten til Brande Modellen. Birgit Vinge sammenligner Brande Modellen med Remisen og Pakhuset og udtaler, at der er stæder nok at mødes i Brande(?). Hun har slet ikke forstået ideen bag Brande Modellen, som et møde/netværks-rum der altid er åbent, modsat Remisen og Pakhuset, der kun har åbent periodevist. Derudover angriber hun kunstner/designer tiltaget i projektet, ved at påstå, at 14 dages kunstnerbesøg typisk løber op i 20.000 kroner foruden logi, forplejning og materialer. Dertil kan siges, at det eneste kunstnerne/designerne får i Brande Modellen er gratis atelier, alle andre udgifter skal de selv dække, og at betingelsen for at være en del af projektet er, at man som kunstner/designer er til stede og brugbar for projektets egentlige formål.
Birgit Vinges angreb på Brande Modellens forhold til EU-midler, viser at hun kun har søgt om midler inden for kulturområdet. Og endnu værre bliver hendes misforståede kommentar om Brande Modellen i forhold til Aarhus som europæisk kulturby. Brande Modellen forsøger ikke at blive en del af Aarhus som europæisk kulturby, men i stedet et slags nyskabende svar til hvad der foregår i Aarhus under Europæisk kulturby-arrangementet. Derudover ville Birgit Vinge, hvis hun havde været kunstner, vide at kunsten ikke kun foregår i store sammenhænge, men oftere i modvægt til store sammenhænge.
I det hele taget er det sådan, at hvis Birgit Vinge havde haft læsebrillerne på, vil hun havde opdaget, at Brande Modellen først og fremmest er et integrations-projekt rettet mod internationale medarbejdere samt danske tilflyttere med arbejde i de store virksomheder i Brande-området, derefter et projekt med mange positive side gevinster.
Jeg vil opfordre Birgit Vinge til at tage læsebrillerne på næste gang hun kommenterer noget, og samtidig opfordrer jeg Ikast-Brande Kommune samt Preben Christensen til at indføre konsultations- og afklaringsmøder næste gang, de får indsendt projekter af interesse for kommunen og borgerne.
Med venlig hilsenJens Otto Hansen
Tilføj kommentar