Stort behov for julehjælp

Inge Kristensen, formand for Røde Kors lokalafd. og leder af julehjælpen fortæller til Brande Bladet:
Der har i 2013 været et stort behov for at søge om julehjælp i gl. Brande Kommune, hvilket Røde Kors tydeligt har mærket, og i år har vi uddelt julehjælp til 30 børnefamilier. Der er virkelig mange familier, der er ramt af sygdom eller på anden måde har det svært økonomisk og kun lige kan få hverdagene til at hænge sammen, men når der kommer noget ekstra, som f.eks. julen, hvor alle gerne vil have julemad og hygge sig med frugt, knas og gaver til børnene, er der kun den mulighed tilbage at søge om julehjælp.
Vi har som tidligere nævnt, uddelt julehjælp til 30 børnefamilier takket være donationer fra Lions Club, DDS-spejdernes salg af juleneg og gavekort til Rema 1000 fra Røde Kors’ landskontor. Desuden har vi fået doneret tøj, som er uddelt til 17 børn, og 9 andre børn har fået gavekort til Bestsellers butikker.
Det er en stor tilfredsstillelse at udlevere julehjælp, og jeg føler virkelig, at Røde Kors gør en forskel. Jeg møder stor taknemlighed, både når jeg ringer og fortæller, at ansøgningen er bevilget, og når julehjælpen udleveres.
Det er tankevækkende, at behovet for julehjælp er så stort, for der er jo også andre organisationer og kirker, der sammen med Røde Kors uddeler julehjælp i gl. Brande Kommune.
Slutteligt vil jeg takke Lions Club, DDS-spejderne og Rema 1000 for at have medvirket til, at det har været muligt for Røde Kors at uddele julehjælpen.
Inge Kristensen, formand for Røde Kors lokalafd. og leder af julehjælpen.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul