Optimistisk formand for handlen

Formanden for Brande Handelsstandsforening Dina Blomstrand, kunne i sin beretning ved Brande Handelsstandsforenings generalforsamling tirsdag aften fortælle om hele tre butikker, der var åbnet inden for det sidste år, blandt andet to cykelforretninger.
De nye butikker er et dejligt tegn på optimisme i handelslivet i Brande. Der er ikke mange byer i Brandes størrelse, der kan melde ud om tilvækst af butikker. Sikkert den eneste by i kommunen, hvor der er positiv tilgang af antal butikker, kunne formanden fortælle de fremmødte.
Hun brugte også beretningen til at se tilbage på et år med mange aktiviteter og tiltag i byen.
I øjeblikket er gruppen bag brande.dk ved at være klar til at gå i luften.
Preben Christensen arbejder hårdt på at få velkomstpakken klar til nye borgere i 7330 Brande.
De fremmødte fik senere på aftenen en præsentation af de to aktiviteter.
Julemessen og outletmessen var begge en succes med små 2000 besøgende til hvert arrangement.
I øjeblikket hænger der påskeæg rundt i træerne i midtbyen. Det ser rigtig festlig og flot ud.
Dina Blomstrand kunne også glæde sig over at Brande kunne rykke med kort varsel. Det gjaldt da Henriette kom i finalen i X-factor, og hele byen med kort varsel troppede op for at hylde hende på P-pladsen ved Kvickly.
Brande Markedet med børneoptog og Finn Birkelunds nye gavlmaleri fik også et ord med på vejen.
Orden i økonomien
Foreningens kasserer Hans Ulbrichsen gennemgik regnskabet der viste et overskud på 14.081 kroner og med hele 863.783 kroner i kassen.
Bestyrelsen havde klaret sig gennem året med kun 4 mand, men på generalforsamlingen blev bestyrelsen igen fuldtallig, da Michael Kofoed, Jysk Vagt, blev valgt ind.
Bestyrelsen består nu af formanden Dina Blomstrand, kasserer Hans Ulbrichsen, Søren Rasmussen, Villy Jensen og Michael Kofoed.
Læs mere i Brande Bladet i næste uge..

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul