Brande Hallerne udvider med to squash-baner

Efter at Brande Hallernes bestyrelse gennem længere tid har arbejdet for at kunne udvide centret med to squash-baner er kabalen nu gået op, så projektet kan gennemføres i forbindelse med udvidelsen af Brande Fitness.
Det lader sig gøre på baggrund af en velvillig indstilling fra Ikast-Brande byråd og god støtte fra en række lokale sponsorer.
Her er tale om en investering på omkring 1,2 mio. kr. som tilvejebringes blandt andet via de lokale sponsorer.
-Vi er glade for, at en række lokale sponsorer vil give os en hjælpende hånd, så vi kan løfte opgaven og bringe en ny idræt til byen og dermed hæve aktivitetsniveauet i centret, siger Ralf Løth, formand for Brande Hallerne.
Driften af de to squashbaner vil ske i Brande Hallernes regi.
Squashbanerne forventes at kunne tages i brug mod slutningen af året.
Tilføj kommentar