Debat & Analyse:

En aktuel sag om utryghed ved et asylcenter i Holstebro udstiller slående paralleller til Kærshovedgård. Men mens Holstebro får fred ved nytår, fortsætter den politiske syltekrukke i Ikast-Brande Kommune.

Af Peder Fenger

Larm i aftentimerne, chikanerende tilråd og utryghed i gadebilledet. Fortællingen fra naboerne til asylcentret på Sygehusgrunden i Holstebro lyder slående bekendt for enhver, der bor i eller omkring Ikast-Brande Kommune.

Naboer til asylcentret i Holstebro beretter dagligt om en hverdag, hvor børnene ikke længere sendes alene ned for at cykle, og hvor familiens aftenture droppes. Samtidig mærker det lokale erhvervsliv konsekvenserne i form af gentagne butikstyverier.

Men selvom utrygheden er reel for borgerne i Holstebro, har de én markant fordel, som naboerne i vores egen kommune kun kan drømme om: Deres udfordring har en udløbsdato. Om fire måneder slutter kontrakten, og centret lukker.

En uendelig syltekrukke uden udløbsdato

I Ikast-Brande Kommune er situationen en helt anden.

På Udrejsecenter Kærshovedgård har naboer og lokalsamfund i et tiår råbt op om nøjagtig de samme konsekvenser for deres hverdag — ofte med langt mere alvorlige fortegn. Forskellen på de to centre er markant i beboersammensætningen, men følelsen af magtesløshed og politisk svigt er den samme.

Mens midlertidige asylcentre lukker ned efter planerne, har Kærshovedgård udviklet sig til en permanent politisk syltekrukke. Skiftende regeringer har over årene præsenteret udspil, stramninger og løfter om flytninger eller alternative udrejsecentre. Men når støvet har lagt sig, er initiativerne gang på gang endt i politisk dødvande.

Hvem husker ikke Sven-Oliver, nabo til Kærshovedgård som udtalte sig til BT efter tabet af sin kone i en tragisk påkørsel begået af en beboer fra centret.

- Hun (statsministeren) vil ændre mange ting, men der er ikke sket nogle ting endnu. Forholdene på Kærshovedgård er, som de var …

 Svaret fra myndighederne i Holstebro ligner det svar, der gennem årene er blevet givet ved Kærshovedgård: Politiet øger patruljeringen, og embedsmænd opfordrer borgerne til fortsat at anmelde alt fra larm til tyverier, så man kan »få et retvisende billede«.

Men anmeldelser i politiets systemer fjerner ikke den mærkbare utryghed, når man står i sin egen indkørsel om aftenen.

Sagen fra Holstebro viser med al tydelighed, at nabogener og utryghed ikke er et isoleret fænomen, der kun knytter sig til kriminelle på et udrejsecenter. Det opstår hver eneste gang, centrale politiske beslutninger placeres i et lokalsamfund uden tilstrækkeligt værn om borgernes tryghed.

Forskellen er blot, at naboerne på Sygehusgrunden i Holstebro til februar kan se de sidste møbler blive kørt væk. I Ikast-Brande Kommune må naboerne til Kærshovedgård fortsat sande, at deres tryghed hænger fast nederst i den politiske syltekrukke på Christiansborg.