Gå til hovedindhold

Liv i ”De Gamles Hjem”

Tina Ostersen

Af Tina Ostersen, byrådskandidat for Dansk Folkeparti

Jeg er vokset op med De Gamles Hjem, som i dag hedder Brandlundparken, som et rigtigt plejehjem, hvor der var aktivitet i opholdsstuen og spisestuen. Når min mor en gang i mellem arbejdede juleaften, spiste vi med og dansede om juletræet med de ældre, der ikke holdt jul med deres egen familie. Jeg husker, at det var hyggeligt.

Det er meget anderledes i dag. Det er ikke fordi jeg synes, vi skal skrue tiden tilbage til start, men jeg synes godt, vi kan arbejde på at få en del af fællesskabet tilbage på Brandlundparken.

Jeg tror på, at fællesskaber er med til at modvirke ensomhed, og Brandlundparken kan, endnu mere, blive et sted for fællesskaber. Bare det at sidde og spise et måltid med andre i stedet for at sidde i sin egen lejlighed, om det så bare er en gang om ugen. Hvis det var muligt at købe kaffe og kage i forbindelse med aktiviteter, det kunne måske friste flere til at kigge ind på Brandlundparken fordi det var muligt at møde andre.

Der er i de fleste mindre samfund med respekt for sig selv fællesspisning med jævne mellemrum. Det bør kunne lade sig gøre på Brandlundparken igen. Det er da trods alt på Brandlundparken, der bliver lavet ældre mad til hele kommunen.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der kan huske den stille summen af snak i cafeteriaet i forbindelsen med eftermiddagskaffen eller duften når den varme mad blev serveret.

Jeg synes, vi skal hjælpe det fællesskab i gang. Det kunne vi gøre ved at satse på fællesspisning og kaffe og kage på Brandlundparken, som bliver drevet i gang som en kommunal sag og på sigt se, hvor meget mere liv det kan bringe i De Gamles Hjem.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Camp35
    Camp35
  • BGU
    BGU
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.