Lions og Brande har erobret førertrøjen

Italienske Vera Bugatti har deltaget i samtlige fem street art-festivaler i Brande. I år havde hun fået selskab af Keld Moseholms buttede klatrere på Mølletorv ved Kvickly. 

Med få dage til starten på Tour de France havde medlemmerne af Lions Brande meget symbolsk iklædt sig de gule førertrøjer, da der i weekenden for femte gang var international street art-festival i Brande.

”Løverne” fra Brande var de første til at lancere den spektakulære gadekunst i Danmark for fire år siden, men succesen har fået mange andre byer til at interessere sig for ideen, uden at Brande af den grund har tænkt sig at give førertrøjen fra sig, sagde Mogens Bentzen fra Lions Brande forud for præmieuddelingen søndag.

Forud herfor var gået nogle særdeles intense dage, der i år var tilsmilet af fremragende, ja til tider næsten for varmt vejr. Ikke mindst for kunstnerne, der især søndag formiddag fik den brændende sol at mærke.

Læs mere i Brande Bladet tirsdag og se flere billeder i galleriet her

Kommentarer

Hvor er det en skøn, nostalgisk oplevelse I giver os gamle branditter: kunsten lever stadig i Brande!

Jeg var 20 år, da det hele begyndte med gavlmalerierne. Spændende at følge med i processen. Vi drenge stod og gloede, når en maler hang i seler på en gavl og malede løs.

Ofte når folk spørger, hvor jeg kommer fra og jeg siger Brande:  "Nej dog, det er byen med gavlmalerier!!!"

Vi takker posthumt Ole Bendix (min læge i barn- og ungdommen) og advokat Mansfeldt-Guise.

Med venlig hilsen

Frits Nicolaisen - stadig brandit af sind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul