DOMINOEFFEKTEN ER I GANG IGEN – HVOR BLEV DEN SAMLEDE ENERGIPLAN AF?

Af Bruno Ostenfeldt Jensen, tidligere byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune

Før kommunalvalget i 2025 satte et flertal i Ikast-Brande Byråd en række store projekter med vedvarende energi på pause.

Efter valget er projekterne igen begyndt at bevæge sig gennem det politiske system.

Først så vi Kratlund-vindmøllerne blive genoptaget. Nu ligger et stort solcelleprojekt ved Buelundvej øst for Blåhøj på politikernes bord.

Og dermed er præcis den dominoeffekt, jeg advarede imod, i gang igen.

Det ene projekt efter det andet bliver behandlet, uden at borgerne først får et samlet svar på, hvor meget energi kommunen egentlig har behov for at producere, og hvor store arealer vi vil afsætte til formålet.

Vi havde allerede muligheden for en samlet løsning

Da jeg sad i byrådet, arbejdede jeg for en helt anden tilgang.

Jeg pegede blandt andet på området ved Uhe Hedebrug som en mulighed for at samle en væsentlig del af kommunens fremtidige energiproduktion.

Her kunne vi tænke stort og langsigtet.

Vindmøller, solceller, biogas, energilagring, Power-to-X og CO₂-fangst kunne indgå i en samlet energiplan frem for at blive spredt ud over kommunen i enkeltstående projekter.

Jeg argumenterede også for at undersøge muligheden for at placere Ikast Biogas ved Uhe Hedebrug i stedet for nord for Ikast.

Det handlede ikke kun om energiproduktion, men også om tung trafik, naboer, natur og en fornuftig anvendelse af kommunens arealer.

Samtidig havde vi vindmølleprojektet ved Ulkær Mose.

Min vurdering var dengang, at produktionen fra Ulkær Mose og et stort samlet energiprojekt ved Uhe Hedebrug kunne komme op i en størrelsesorden, der svarede til hele kommunens elforbrug, inklusive erhvervslivet.

Hvis det kan dokumenteres, hvorfor skal vi så fortsætte med at udlægge hundredvis af hektar andre steder?

Det spørgsmål har jeg stadig ikke set et tilfredsstillende politisk svar på.

Nu kommer yderligere 227 hektar ved Blåhøj

Den 4. november 2026 behandlede Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget forslag til Lokalplan nr. 455 for et stort solcelleprojekt ved Buelundvej øst for Blåhøj, tæt ved kommunegrænsen til Vejle.

Projektet omfatter cirka 227 hektar.

Heraf skal 138 hektar anvendes til solceller og tekniske anlæg, 27,5 hektar til beplantning og faunapassager og 61,5 hektar til natur.

Anlægget forventes at få en effekt på 110-180 MW.

I en del af området er der allerede planlagt tre vindmøller på op til 150 meter.

Jeg vil gerne understrege, at placeringen ikke nødvendigvis er dårlig. Tværtimod giver det mening at undersøge mulighederne for at samle energianlæg, hvor der allerede er planlagt vindmøller.

Men selv en fornuftig placering kan være en forkert prioritering, hvis kommunen ikke først har undersøgt det samlede energibehov.

Vi kan ikke blive ved med at sige ja til det næste projekt, bare fordi en projektudvikler kommer med en ny ansøgning.

På et tidspunkt må politikerne stille sig selv spørgsmålet: Hvornår har Ikast-Brande Kommune leveret sin del?

Før valget pause – efter valget fuld fart frem

Den 28. april 2025 besluttede byrådet at sætte arbejdet med en række VE-projekter på pause frem til årets udgang.

Jeg var imod en generel pause, fordi jeg mente, at projekterne skulle vurderes individuelt, og at vi samtidig skulle arbejde frem mod en samlet energiplan.

Men flertallet ønskede pausen.

Nu kan vi læse i sagsfremstillingen om Buelundvej, at man ved konstitueringen efter kommunalvalget i november 2025 aftalte, at projekterne kunne genoptages efter individuel vurdering hos borgmesterskabet.

Og efterfølgende fik administrationen grønt lys til at genoptage sagsbehandlingen af de pauserede solcelleprojekter.

Jeg blev ikke genvalgt til byrådet.

Men jeg kan konstatere, at den individuelle behandling, jeg argumenterede for, nu bliver brugt efter valget.

Hvad var det egentlig, der ændrede sig?

Var det kommunens energibehov? Var det hensynet til naturen? Var det elnettets kapacitet?

Eller var det ganske enkelt, at kommunalvalget var overstået?

Hvor er regnestykket?

Ikast-Brande er en af Danmarks store erhvervskommuner, og selvfølgelig har vores virksomheder behov for en sikker og konkurrencedygtig energiforsyning.

Men netop derfor skal energiplanlægningen være seriøs.

Jeg savner et samlet regnskab over kommunens nuværende elforbrug, den eksisterende produktion, de allerede godkendte anlæg og de projekter, der er på vej.

Hvor meget strøm producerer vi allerede?

Hvor meget forventer vi at producere, når de planlagte anlæg står færdige?

Hvor meget kan elnettet aftage?

Og hvor stor en del af produktionen vil komme på tidspunkter, hvor der ikke er et tilsvarende forbrug?

Det er ikke nok at oplyse, hvor mange husstande et solcelleanlæg teoretisk kan levere strøm til på årsbasis.

Vi skal kende hele regnestykket.

For hvad hjælper det at fylde markerne med solceller og vindmøller, hvis vi samtidig mangler kapacitet til at transportere og anvende strømmen?

Naturen og naboerne betaler prisen for manglende helhedsplanlægning

Når store energiprojekter behandles enkeltvis, risikerer vi også at miste overblikket over de samlede konsekvenser.

Et projekt påvirker landskabet. Det næste påvirker naboerne. Et tredje beslaglægger store landbrugsarealer.

Og hver gang får vi at vide, at netop dette projekt er nødvendigt for den grønne omstilling.

Men hvem vurderer den samlede belastning?

Hvem tager ansvar for helheden?

Jeg mener ikke, at grøn omstilling skal være en konkurrence om, hvor mange hektar vi kan fylde med tekniske anlæg.

Vi skal beskytte vores heder, moser, lavbundsarealer, landsbyer og de mennesker, der bor i det åbne land.

Derfor har jeg hele tiden argumenteret for at samle energianlæggene frem for at sprede dem.

Nu må byrådet vise, at det har en plan

Jeg er ikke imod grøn energi.

Jeg er imod, at store beslutninger om kommunens fremtidige landskab bliver truffet som en lang række enkeltsager uden en tydelig samlet retning.

Uhe Hedebrug var efter min opfattelse en reel mulighed for at tænke energiforsyningen langt mere samlet.

Den mulighed burde have været undersøgt grundigt i sammenhæng med kommunens øvrige projekter og faktiske energibehov.

Nu står vi igen med nye projekter, nye lokalplaner og nye arealer, der skal tages i brug.

Og dominoeffekten fortsætter.

Mit spørgsmål til det nuværende byråd er derfor ganske enkelt:

Hvor mange flere hektar skal Ikast-Brande Kommune udlægge til vindmøller og solceller, før I fremlægger en samlet energibalance og fortæller borgerne, hvornår nok er nok?

For den grønne omstilling skal ikke styres af, hvem der kommer først med en ansøgning, eller hvem der har størst økonomisk interesse i at opstille anlæg.

Den skal styres af en samlet politisk plan, hvor energibehov, natur, landbrug, naboer og erhvervsliv bliver tænkt sammen.

Det var det, jeg efterlyste, da jeg sad i byrådet.

Og det efterlyser jeg stadig.

Ikast-Brande Kommune har brug for en energiplan – ikke en dominoeffekt.