Gå til hovedindhold

Langt over 100 fulgte Patrick på vej

Som en meget passende afslutning på Ikast-Brande Kommunes fællesskabsuge tog Patrick Cakirli tirsdag turen fra Herning til Brande til fods, og onsdag morgen fortsatte han sin vandring med kurs mod Grindsted.

Etaperne var nogle af de sidste af i alt 68 i Patrick Cakirlis 2.000 km. lange ”March mod ensomhed”, som tog sin begyndelse på Bornholm d. 8. august og slutter i Esbjerg d. 14. oktober.

Det var anden gang, Patrick Cakirli lagde vejen forbi Torvet i Brande, og turen fra Herning gik åbenbart en hel del hurtigere end sidste år – i hvert fald nåede han frem til Brande næsten 2 timer tidligere end forventet, så den planlagte bustur fra Torvet for at modtage og slå følge med ham det sidste stykke ind mod Brande måtte aflyses – da bussen skulle afgå, var Patrick for længst nået frem!

Konceptet er, at Patrick Cakirli kun går så længe, han har følgeskab, og det havde han til overmål, da han onsdag morgen ad Hyvildvej begav sig ud på ”Den skæve bane”. Forude ventede der en gåtur på godt 27 km.

Hans følge på den første del af strækningen bestod bl.a. af borgmester Ib Lauritsen (V) og flere af hans byrådskolleger, op imod 100 elever fra Dalgasskolen udstyret med gule refleksveste samt flere Fodslaw-medlemmer, som planlagde at følge ham hele vejen til Grindsted.

Inden afgang havde Brande City sørget for rundstykker og kaffe til de morgenfriske, og Patrick Cakirli fortalte lidt om baggrunden for March mod ensomhed, som i år samler penge ind til Recovery Bulls - en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • BGU
    BGU
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • camp34
    camp34
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.