Gå til hovedindhold

Lang ventetid på en byggetilladelse i Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune

Vil man bygge hus i Ikast-Brande Kommune skal man i gennemsnit vente 94 dage på tilladelse, mens man i Struer Kommune kun skal vente 22 dage. I fire kommuner i Midt- og Vestjylland falder ventetiden, mens den stiger i fire kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.

Har du planer om at bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Ikast-Brande Kommune skal du muligvis væbne dig med lidt tålmodighed. Det samme gælder i Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner, hvor i gennemsnit skal vente i henholdsvis 90 og 67 dage på at få en byggesag godkendt. 

Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

- Når ventetiden på en byggetilladelse i nogle kommuner ligger på op mod tre måneder, kan det forsinke både private og erhvervsdrivende, der gerne vil i gang med nye projekter. Det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden, så udviklingen i området ikke bremses unødigt, siger udvalgsleder for DI Byggeri Midt- og Vestjylland, Keld Dodurga Sandahl.

Til gengæld glider byggesagerne lettere igennem i Struer og Holstebro, hvor man i gennemsnit skal vente i 22 og 29 dage.

- Kommuner som Struer og Holstebro viser, at det er muligt at få en hurtig og effektiv sagsbehandling. Det er til stor inspiration for hele området og vigtigt for at sikre udvikling og vækst, siger Keld Dodurga Sandahl, udvalgsleder i DI Byggeri Midt- og Vestjylland.

Selvom ventetiden kan være lang, glæder DI Byggeri Midt- og Vestjylland sig over, at ventetiden er faldet i fire kommuner. F.eks. er ventetiden i Herning faldet fra i gennemsnit 63 til 50 dage. I Viborg er ventetiden faldet med 10 dage. Generelt går det dog så småt i den forkerte retning med en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de midt- og vestjyske kommuner fra 49 dage til 56 dage.

- Det er meget positivt, at flere kommuner som Herning og Viborg har formået at nedbringe ventetiden på byggetilladelser. Det viser, at en målrettet indsats kan give gode resultater. Samtidig giver den samlede stigning i regionen anledning til, at vi sammen holder fokus på en effektiv sagsbehandling, så ventetiden kan reduceres yderligere, siger Keld Dodurga Sandahl fra DI Byggeri Midt- og Vestjylland.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Biomar
    Biomar
  • camp 33
    camp 33
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.