Lad håndværkerfradraget sætte gang i midt- og vestjyske virksomheder

Niels Hansen

Af næstformand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen

Mange små og store håndværksvirksomheder oplever i øjeblikket, at særligt boligejere enten udskyder eller dropper deres byggeprojekter. Det gør ondt på virksomhedens bundlinje, og det koster både arbejdspladser og lærepladser i Midt- og Vestjylland.

Ligesom det er nødvendigt med en plan for genåbningen af Danmark, er det også nødvendigt med en plan for, hvordan vi på trods af coronakrisen igen får gang i økonomien. Her er det oplagt at bruge nogle af de greb, som vi ved, virker, nemlig håndværkerfradraget. Ved ekstraordinært at sætte fradraget op til 25.000 kr. per voksen i husstanden og øge fradragsværdien fra de nuværende 25 procent til 50 procent. Samtidig kan positivlisten over opgaver, som ordningen dækker, udvides til at gælde alle håndværkeropgaver. Der bør også tænkes i muligheden for, at fx tre års fradrag kan bruges inden for samme kalenderår. Det vil uden tvivl gøre det mere attraktivt for flere boligejere at gå i gang med det næste boligprojekt allerede i år. Det gælder både store, små og grønne projekter.

I hele Midt- og Vestjylland mærker vores virksomheder coronakrisen, og jeg håber derfor, at vores lokale folketingspolitikere – uanset partifarve - vil sætte denne mærkesag på dagsordenen og arbejde for, at der i denne situation bliver truffet hurtige beslutninger. Det har både Midt- og Vestjylland og resten af Danmark brug for.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul