Gå til hovedindhold

Kurs mod ”fattig-80’erne”

Dina Raabjerg

Af Dina Raabjerg, byrådsmedlem og folketingskandidat for Det konservative Folkeparti

80’erne var neon gul, stumpebukser, partisantørklæder og permanentet hår – alt imens Nena’s klare stemme strømmede ud i radioen med historien om 99 luftballoner.

Som ung i 80’erne husker jeg en fantastisk tid. Vi satte kassettebåndet med musik fra P3 i vores walkman. Efter skole spillede vi PacMan på cafeteriet, når vi havde droppet frokosten og gik med en ekstra 10’er i lommen. Tepotten var på bordet, når vi hørte Duran Duran. Og fredag dansede vi i timevis, mens bønderne fra Kaas fik et par flade udenfor kroen.

Trods farverne skulle vi dog også forholde os til et mere alvorligt Danmark. Vi så film om narkomaner og stoffer, hvor unge døde. Vi skulle passe på Aids. Vi hørte om kold krig og atomvåben. Og i København var der BZ’ere, som jeg - der var jyde - ikke helt forstod balladen om.

Men jeg forstod de arbejdsløse og den dårlige økonomi. Rigtig mange i min omgangskreds var på dagpenge. Danmark var dybt forgældet, inflationen vild og renten på et huslån nåede 20 %. Vi kunne ikke forsyne os selv og solgte alt for lidt til udlandet. Så Schlüter satte os på kartoffelkur og i uddannelse. Det skulle lære os at spare op og eksportere.

Det ramte både firmaer og naboer, som virkelig havde ondt i økonomien. Og antallet af huse på tvangsauktion eksploderede. - Men vi lærte det. Og i dag har vi flere penge i banken end nogensinde. Og eksporten er høj og har gjort os rige. Alligevel står vi her på mange måder igen.

Ingen tør for alvor hjælpe Ukraine. De fede våben bliver i kælderen. For tænk hvis Putin bliver sur og dropper en atombombe midt i aftensmaden? Benzinpriserne er tæt på fordoblet. Inflationen stiger og væksten forventes at falde. Regeringen har igen tømt kassen. Man bruger flere penge på pensioner, kontanthjælp og gratis tandlæge. Staten ansætter unge til høj løn og dræner markedet for hænder. Skatterne stiger og man belaster virksomhederne med nye krav; i stedet for at hjælpe det erhvervsliv, som fik os ud af krisen i 80’erne.

Jeg tror, mange har glemt 80’erne, lommesmerterne og kampen for at overleve. Og selvom vi her i starten af 20’erne står bedre end i 1980, så er kursen lagt mod samme destination.

Derfor er det NU, vi skal tage politisk ansvar og ændre den kurs. Ned med det offentlige forbrug. Fokus på mere arbejdskraft. Bekæmpe inflationen. Og lette betingelserne for vores virksomheder.

Og det bedste er, at det er DIG, der vælger de politikere, der kan ændre kursen i 20’erne. Her har du i hvert fald fået mit bud på, hvad der skal til.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • camp 19
    camp 19
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Agroland
    Agroland
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • MES
    MES
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.