Knap 3000 var til Runrig koncert

Et af de største arrangementer i anledningen af Brandes 100 års jubilæum som stationsby, var BrandeRocker og Remisens store Open Air Koncert på pladsen foran Remisen fredag aften.
Med navne som Kjurios, Go Go Berlin, Michael Falch med band og topnavnet Runrig havde arrangørerne satset stort.
Og de blev ikke skuffede – hverken over musikken eller fremmødet. Knap 3000 besøgende indfriede deres forventninger og Jørgen Haahr fra BrandeRocker fotæller til Brande Bladet: Når jeg tænker på alle de mange, mange high five samt knus og thoms op, jeg og den øvrige bestyrelse samt de mange frivillige fik under koncerten og de mange positive tilbagemeldinger jeg får fra de mange fantastiske ihærdige frivillige, ja så mener jeg vor intention om at give Brande en stor koncertmæssig oplevelse i 100 års jubilæumsgave er lykkedes meget godt, og næsten 3.000 mennesker på pladsen, bevidner også at programmet har været OK.
Men mest af alt er jeg glad for at vor slogan ”..sammen skaber vi oplevelser” i den grad holder.
Alle vore mange hjælpere har gjort et fantastisk stykke arbejde, lige fra torsdag eftermiddag hvor scenen blev stillet op, afviklingen under koncerten, samt oprydningen lørdag og søndag så koncertpladsen kan afleveres i god ro og orden. Vi er meget taknemmelige overfor de mange virksomheder i Brande som har rakt os en hjælpende hånd, og dermed bekræftet vor slogan, for kun ”sammen skaber vi oplevelser” slutter Jørgen Haahr.
Brande fik en musikalsk oplevelse
For musikelskere var fredagens koncert en gave.
For det yngre publikum var det Kjurius og specielt Go Go Berlin der trak stikket hjem.
Især Go Go Berli var i stand til at få publikum med sig, selvom de havde fået scenen på et tidligt tidspunkt.
Ingen tvivl om at det er en gruppe der er på vej frem. Det vidnede deres arrangementskalender også om, idet de er på plakaten i mange byer i sommerperioden.
Michael Falch med band gav publikum hvad de kom efter. En perle af hans gamle numre, serveret i en rocket version, faldt i publikum smag, der ikke var sendt til at kvittere for sangene.
Aftenens hovednavn var den skotske gruppe Runrig.
En gruppe som BrandeRocker havde haft i deres kikkert længe.
Længe så det ikke ud til at skulle lykkedes, men så faldt det hele i hak, og hovednavnet til 100 års jubilæet var hjemme.
Runrig har mange trofaste fans, og flere havde taget turen til Brande, blandt andet fra udlandet, og sammen med det lokale publikum tog de imod skotterne og deres mange hits, der blev serveret med forsangeren Bruche Guthro i forgrunden.
Det var hovedsageligt de nyere numre der blev spillet fredag aften, og var der enkelte der ikke genkendte deres numre, hjalp det da de satte i med deres ekstra nummer: You take the high road, and i´l take the low road...
Da sang hele pladsen med og gav jubilæumskoncerten en flot og farverig afslutning, der blev endnu mere farverig, da fyrværkeriet satte i gang inden lyset på scenen blev slukket.
Når det regner..
Regn fik koncertpladsen ikke noget af. Det var det herligste sommervejr hele aftenen og natten med.
Men mundheldet ”Når det regner på præsten, drypper det på degnen..” har god mening, når man snakker om de store arrangementer der bliver lavet i Brande.
Således nyder mange i Brande godt af at så mange frivillige yder en kæmpe indsats.
Det giver overnattende gæster på hotellet.
Spisegæster på Brandes mange spisesteder.
Byens værtshuse var proppede fredag aften, med koncertgæster der gerne ville feste videre.
Os så videre...
Så man kunne sagtens bygge videre på BrandeRockers slogan: Sammen skaber vi oplevelser – og sammen nyder vi alle godt af det.
Tilføj kommentar