Hærvejskoret inviterer til forårskoncert
Indsendt af bbadmin den man, 14/04/2014 - 10:57

KONCERT Torsdag den 24. april inviterer Hærvejskoret i Nørre Snede til en festlig forårskoncert.
Koret rejser i slutningen af juli på en lille tur til Bremen og har stor lyst til at præsentere sangene, der er klar til at blive sunget i det tyske.
Det er samtidig afslutning for den ”officielle” aftenskolesæson, og kormedlemmerne glæder sig over at være klar til deres sommerudflugt.
På programmet står mange af vore danske sange, som koret har stor glæde af at synge. Måske ”smutter” også lidt tyske sange imellem. I forbindelse med forårskoncerten vil der afslutningsvis være kaffe og brød til alle, der har lyst til at høre det erfarne kor for fuld udblæsning i Nørre Snede skoles store aula.
Tilføj kommentar