En tur i dyreriget

Indledningen og afslutningen var komponeret af Haydn, men ind imellem kom tilhørerne en tur rundt i dyreriget, da en trio fra Ensemble MidtVest fredag sendte både sig selv og eleverne i 3.-5. klasse på Præstelundskolen på vinterferie med fuld musik.
Tværfløjtenist Charlotte Norholt, pianist Martin Qvist Hansen, som tidligere har gæstet skolen, og den italienske cellist Claude Frochaux gav både musikalske smagsprøver, et indblik i de forskellige typer instrumenter samt livet som klassisk musiker – og en prøve på det italienske sprog. Især imponerede det eleverne, at Charlotte Norholts tværføjlte var lavet af det pureste 14 karat guld.
– Hvor meget koster den, lød spørgsmålet fra salen.
– Mere end din fars bil, men man kan også få en billigere til 3-4.000 kroner, lød svaret.
10. koncert på en uge
Koncerten var trioens 10. og sidste skolekoncert på en uge, og tre af kollegerne havde klaret en tilsvarende tur, så alt i alt nåede ensemblet ud til 20 skoler i det midt- og vestjyske i løbet af sidste uge.
Læs hele artiklen i Brande Bladet.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul