POLITISK INDBLIK af Bruno Ostenfeld

Mandag den 29. juni skal Ikast-Brande Byråd beslutte, om planlægningen af vindmølleprojektet ved Kratlund Plantage skal genoptages.

Det bliver en af de vigtigste beslutninger i denne byrådsperiode.

Ikke fordi den alene handler om ni vindmøller.

Men fordi den handler om, hvilken politisk kultur vi ønsker i Ikast-Brande Kommune.

Har byrådet lært noget af tidligere sager?

Eller fortsætter man med den samme tankegang, hvor store projekter skubbes fremad, mens kritiske spørgsmål først bliver taget alvorligt, når borgere, klagenævn eller domstole griber ind?

I Ulkær blev der igen og igen sagt, at alt var undersøgt, og at reglerne var fulgt. Alligevel måtte kommunens afgørelse om grundvandssænkning behandles på ny, efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte afgørelsen.

Det burde være en øjenåbner.

Alligevel står byrådet nu med endnu et stort energiprojekt.

Administrationen skriver selv, at planmaterialet skal opdateres. Kommuneplanen er ændret. Lovgivningen er ændret. Miljørapporterne skal opdateres. Registreringerne af beskyttede arter er ved at være for gamle. Der skal udarbejdes nye vurderinger af påvirkningen af vandmiljøet.

Det er ikke detaljer.

Det er selve fundamentet for den politiske beslutning.

Eurowind Energy og HOFOR ønsker naturligvis, at sagen kommer videre. Det er deres opgave som projektudviklere.

Men det er ikke kommunens opgave at sikre projektudviklernes tidsplan.

Kommunens opgave er at beskytte borgernes retssikkerhed, naturen og sikre, at beslutninger hviler på et opdateret og lovligt grundlag.

Det kræver politikere, der tør sige stop, når grundlaget ikke er godt nok.

Det kræver politikere, der ikke lader sig presse af ambitioner om grøn omstilling, men som først spørger:

Er dokumentationen i orden?
Er naturen tilstrækkeligt belyst?
Er konsekvenserne for naboerne ordentligt beskrevet?
Kan elnettet overhovedet modtage den strøm, der produceres?
Og er erfaringerne fra tidligere sager taget med?

Hvis svaret er nej til bare ét af de spørgsmål, bør man ikke stemme ja.

Den grønne omstilling må aldrig blive en undskyldning for at sænke kravene til dokumentation, åbenhed eller borgernes retssikkerhed.

Jo større et projekt er, desto større krav skal der stilles.

Kratlund er derfor mere end en vindmøllesag.

Den er en prøve på, om byrådet har modet til at lære af fortiden.

Borgerne har krav på politikere, der stiller kritiske spørgsmål.

Den 29. juni får byrådet mulighed for at vise, hvilken slags kommune Ikast-Brande skal være.

Jeg håber, de vælger grundighed frem for hastværk.

For tillid bygges ikke på visioner alene.

Tillid bygges på ansvar.