Gå til hovedindhold

KMC med tilfredsstillende resultat

”KMC øger tempoet i den cirkulære forretning”

KMC’s formand Peter C. Petersen kunne på virksomhedens generalforsamling den 19. november 2021 præsentere endnu et tilfredsstillende regnskab.

Mere specifikt udtrykte Peter C. Petersen, at det var et ”tilfredsstillende resultat under vanskelige forhold”. Med dette blev der henvist til et år, hvor afsætningen i store perioder var vigende grundet Corona, og hvor selve Corona restriktioner, fragtudfordringer og Brexit gjorde hverdagen mere end vanskelig for medarbejderne hos KMC.

I regnskabsåret 2020/21 har KMC fastholdt en omsætning på over 2 mia. kr. Helt præcist blev årets omsætning på 2.078 mia. kr., hvilket er på samme niveau som året inden. Det ordinære resultat efter skat udgjorde 158 mio. kr., hvilket er noget lavere end sidste års rekord resultat på 215 mio. kr.

Denne resultatnedgang var forventet og skyldes lavere verdensmarkedspriser på kartoffelstivelse samt voldsomt stigende logistikomkostninger på specielt oversøisk fragt. Resultatnedgangen blev opnået på trods af en større forædlingsgrad end året forinden – helt i tråd med virksomhedens strategi.

I KMC har vi altid haft fokus på at udnytte alle kartoflens gode egenskaber. Igennem forædling og innovation har vi skabt en attraktiv forretningsmodel, der er født cirkulær og sikrer, at alle sidestrømme udnyttes og optimeres. Det er sund fornuft, og modellen har igennem mange år sikret en bæredygtig vækst. I år har virksomhedens forædlede forretning således vækstet med hele 18%, og det er tydeligt, at salget af vores ingredienser nyder godt af den plantebaserede trend, der hersker specielt på markederne i den vestlige verden.

Formanden kunne berette, at virksomheden i årets løb tog den seneste produktionsudvidelse på KMC derivatfabrikken i brug. Dette var en investering på godt 120 mio. kr. Denne øgede produktionskapacitet understøtter virksomhedens strategiske fokus på forædlede produkter.

KMC’s aktiviteter inden for pulverproduktion fortsatte de gode takter fra de seneste år, hvor produktionskapaciteten har været 100% udnyttet. Den gode produktionsøkonomi sammen med markedsudviklingen har betydet, at sidste års rekordniveau for afregningsprisen på pulverkartofler igen blev slået i 2020/21.

Formanden kunne afslutte generalforsamlingen med at konstatere, at der er oprettet en bedre balance imellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet for kartoffelstivelse. Situationen med høje priser for søfragt, diesel, el og gas samt nu også kraftigt stigende gødningspriser gør dog, at der også i det kommende regnskabsår skal arbejdes hårdt for at bevare og udbygge den nuværende position i markedet.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Gospel
    Gospel
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • BGU
    BGU
  • Drantum
    Drantum
  • BGU
    BGU
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande
    Brande
  • Meny
    Meny
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Ophav
    Ophav
  • Agroland
    Agroland

    Kalender

    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    26 feb.

    Koncert med OPHAV i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke
    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.