Gå til hovedindhold

Klasseforskel i Bording

Fodbold

Tirsdag var BOB’s hold i +45-rækken kørt til Bording for at spille mod et hold, man traditionelt har det svært imod, men sådan udviklede opgøret sig ikke.

Ganske vist var værterne først til at byde ind, da de fik afsluttet efter et hjørnespark efter 5 minutter, men Mikael Lund reddede på målstregen, og 3 minutter senere var det i stedet gæsterne, der var foran med 2 mål.

Først snød Nicolaj Eg Bording-keeperen med et lumsk brækkende langskud i det 7. minut efter selv at have ført bolden frem ad banen, og bolden var dårligt nok givet op, før Mikael Lund opfangede en dårlig tilbagelægning og med et fladt spark i det korte hjørne fordoblede BOB’s føring.

Få minutter senere mistede hjemmeholdet deres eneste udskiftningsmulighed pga. en skade; alligevel lykkedes det dem at reducere til 1-2 med et velplaceret, fladt langskud i det 19. minut.

Efter chancer til både Bording og BOB’s Nicolaj Eg i halvlegens sidste minutter blev det Dennis Lundstrøm, der satte punktum for målscoringen inden pausen, da hans ellers halvsløje frispark snittede en Bording-forsvarer og snød målmanden.

I 2. halvleg var der til gengæld nærmest kun et hold på banen. Først misbrugte Henrik Mortensen en 100% chance tæt under mål, men lidt senere tog han revanche, da energisk fik ekspederet bolden videre til Mikael Lund, som trillede den på tværs til Nicolaj Eg, der med sit andet pletskud gjorde det til 1-4.

5 minutter senere blev samme Mikael Lund også dobbelt målscorer, da Bording-keeperen ikke kunne holde Nicolaj Egs afslutning, og derfor stod det 1-5 efter 43 minutter.

8 minutter før tid kom spillende holdleder Martin Bjærre på tavlen for første gang i 4 sæsoner, da han afsluttede en godt gennemspillet BOB-angreb med at sparke bolden i kassen fra tæt hold, og i næstsidste minut gjorde Jørn Eriksen ham kunsten efter, da han stod helt fri ved bageste stolpe og sikkert gjorde det til slutresultatet 7-1 til BOB.

Trods en scoringsprocent på et stykke under 50 blev Nicolaj Eg valgt til kampens spiller.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • camp 33
    camp 33

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.