KD’s ord og handlinger

Erik Poulsen

Af Erik Poulsen, EP-kandidat for Venstre

Til dig, der overvejer at stemme på Kristendemokraterne: Kender du egentlig deres politik? Partiet har ikke været i Folketinget siden 2005, og sammenhængen mellem dets ord og handlinger kan derfor bedst bedømmes i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er Kristian Andersen & co. især kendt for gratis parterapi til ægtepar og en lunken holdning til vindmøller. 

Ægtepar betyder i kristendemokratisk sammenhæng giftemål mellem en mand og en kvinde. Kristian Andersen er imod homoseksuelles ret til vielse i kirken og vil som byrådsmedlem heller ikke forestå den slags vielser på rådhuset. Opbakningen til borgernes kærlighed har altså en fundamentalistisk grænse. 

Klima og miljø har altid været et kristendemokratisk slagnummer. Senest illustreret ved den nye partileder Isabella Arendts ”grønne” anbefaling af Enhedslisten, Alternativet eller de radikale ved valget til Europa-Parlamentet. Men i Ringkøbing-Skjern Kommune – vindenergiens vugge - har Kristendemokraterne i årevis været stærkt forbeholdne overfor vindmøller på land og i den kystnære zone. Vedvarende energi er altså noget, der skal produceres i andres baghave. 

Jeg foretrækker derfor en vestjyde med liberale holdninger og en sund sans for, at vedvarende energi bør produceres, hvor vinden blæser og skaber arbejdspladser. Jeg stemmer på Venstres Kenneth Mikkelsen. 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

  • 22 jul.

    Sommerfest

    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22
    Arrangør: Troens Ord

  • 23 jul.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

  • 27 jul.

    Verdensmiddag

    Sted: Højmarksvej 22, Brande
    Arrangør: Troens Ord

  • 28 jul.

    Sommerfest

    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22
    Arrangør: Troens Ord

  • 30 jul.

    Bankospil

    Sted: Brandlundparken, Brande
    Arrangør: Brande Pensionist- og Efterlønsforening

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen