Gå til hovedindhold

Kærshovedgård: 10 års jubilæum for politisk passivitet

Læserbrev

LÆSERBREV: Så blev der igen larmende tavshed omkring Kærshovedgård, som vi for nyligt kunne ”fejre” 10-års jubilæum for som ufrivillig kommunal gæstgiver.

Der var ellers kø af politiske kandidater foran hovedindgangen til Kærshovedgård i folketingsvalgkampen, der lovede, at efter valget ville alt blive godt igen. Det kan vi jo kun se frem til i åndeløs spænding her i Ikast-Brande Kommune, da den statsfinansierede røverrede af en politisk fejlkonstruktion, som Kærshovedgård er, ikke ligefrem ser ud til at skabe mindre uro. Tværtimod kan vi se, at der – igen – er tiltagende uro, ustabilitet og utryghed omkring Kærshovedgård.

Når man vælger at samle mere end 200 udvisningsdømte kriminelle under samme tag uden resocialiserende og afkriminaliserende tiltag og under utålelige forhold, er det – ud fra en logisk betragtning – nærmest forventeligt. Denne betragtning stemmer dog åbenlyst ikke overens med den Christiansborg-logik, der ligger bag hele konceptet.

Vi kan igen høre, at alle råber op om, at beboerne bare skal rejse hjem. Det kan de fleste vel tilslutte sig, da vi i et retssamfund har en fælles forståelse af, at vi skal overholde loven og have respekt for domstolenes afgørelser. Men når man er vidende om, at der rent faktisk er beboere, der ikke har noget sted at blive sendt hjem til, kan det undre, at der ikke kommer nogle fornuftige løsninger på bordet i forhold til, hvad man så stiller op med denne gruppe, når det nu har vist sig, at Kærshovedgård-konceptet er komplet meningsløst.

Der er også en udvisningsreform på trapperne, hvor flere skal udvises. Dette har ikke ligefrem fået champagnepropperne til at springe i de små hjem i Ikast-Brande Kommune, da de fleste nok har luret, at hvis flere udvises, vil flere ikke rejse hjem og så ender flere på Kærshovedgård.

Altså endnu en ”ikke-løsning” på det problem, staten har placeret her, og som man ellers håndterer ved at fjerne fokus fra kriminalitet, manglende politisk handling og ansvar ved brug af politisk gaslighting – blandt andet ved at gentage i det uendelige, at ”det var Inger, der gjorde det”.

Et spinkelt håb er dog, at man på Borgen trods alt kan se, at når man har haft et koncept kørende i 10 år, som kun udvikler sig i negativ retning, så er det næppe et godt et af slagsen.

I min optik er det en bunden opgave, at en ny regering påtager sig ansvar og får styr på Kærshovedgård én gang for alle.

Ikast-Brande Kommune har nu taget vores tørn, og vi må insistere på, at der tages politisk ansvar og handling fra Christiansborg.

Søs Philipsen
Byrådsmedlem (A)
Ikast-Brande Kommune

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • camp 31
    camp 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.