Jobpatruljen på lynvisit

Mandag aflagde Jobpatruljen sin årlige sommervisit i Brande. Patruljen bestod i år af formanden for DSU’s lokalafdeling i Viborg, Line Godballe (t.v.), og afdelingsformand for HK MidtVest, Marianne Køpke (t.h.).

Efter at have været inde i 2 butikker og en restaurant, der enten ikke havde ungarbejdere under 18 år ansat, eller også var de bare ikke mødt endnu, var der bid hos Kagehuset, hvor 14-årige Louise Mortensen var i fuld gang med at ekspedere kunder.

Hun fik bevilget en kort pause fra arbejdet, og mens hun gik i gang med at besvare et spørgeskema om sine arbejdsforhold sammen med Line Godballe, fortalte Marianne Køpke lidt om det generelle formål med Jobpatruljen, som i år kan fejre 40-års fødselsdag.

Jobpatruljen er en oplysningskampagne rettet mod de 13- til 17-årige med fritidsjob. Jobpatruljen er et samarbejde mellem en række fagforeninger, bl.a. HK, 3F, FOA, Dansk Metal og NNF.

Udover timelønnen er noget af det, der er særligt fokus på i år, manglende løn under sygdom.

– Mange finder selv en afløser, forklarer Marianne Køpke, og det er der sådan set ikke noget galt i – men det er der, hvis arbejdsgiveren betragter det som vagtbytte og derfor ikke udbetaler løn under sygefraværet.

Læs mere om Jobpatruljens besøg i Brande i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul