Jeg er blevet solgt mange gange – men denne gang er det rigtigt

Knud Erik Knudsen (bill.) har solgt Brande Maskincenter til Jeppe Fløe, Fløe Auto- og Pladeværksted, der vil flytte virksomheden fra Jyllandsvej til Fynsvej og samtidig udvide med blandt andet indendørs biludstilling

Af Villy Guldbrand Jensen 

Den 1. juli 1981 startede Knud Erik Knudsen som sælger hos Brande Maskincenter, og på dato to år efter stod han som ejer af virksomheden Brande Maskincenter, der alle dage har ligget ved rundkørslen syd for Brande, og dermed været et af indgangsvejene til byen.

- Da jeg overtog virksomheden i 1983 efter en konkurs gav branchen mig max. et halvt år, og jeg har oplevet at jeg flere gange er ”blevet solgt” uden at jeg selv vidste det - men denne gang er det rigtigt, fortæller Knud Erik Knudsen, der i en alder af 78 år for første gang skal prøve at holde mere end en uges ferie.

- Jeg fik en henvendelse fra Jeppe Fløe, der kunne se sig selv i de lokaler vi befinde ros i, og det satte gang i tankerne om at sælge.

Indtil da havde det ikke været oppe at vende, men da vi oplever at det har været en umulighed at skaffe uddannede landbrugsmaskinmekanikere, følte jeg at det var tiden til at stoppe, fortæller Knud Erik Knudsen, der kan se tilbage på 41 spændende år som sælger og serviceværksted for egnens landmænd.

Den 1. juni er det slut med at sælge og servicere landmændene fra Fynsvej 1 i Brande, og den 1. juli flytter de nye ejere ind.

Så nu skal lageret tømmes og maskinerne sælges ud.

Knud Erik Knudsen har været med i en lang rejse for landbrugserhvervet der er gået fra mange små enheder til få store i dag og derfor har det været svært at få medarbejdere og opretholde den service vi genre vil være kendte for.

Gennem flere år har jeg søgt uddannet personale uden held.

- Jeg har aldrig fortrudt at det blev netop denne branche der blev min levevej, fortæller Knud Erik Knudsen, der gennem snart 40 år selv har stået for salget.

- Det har givet mange oplevelser og gode bekendtskaber, men selvfølgelig har vi også fået knubs ind imellem.

Men det er vi er også kommet over.

- Ellers skal jeg til at lære at være pensionist, det er jeg nu ikke så bekymret for.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul