Gå til hovedindhold

Jeg bliver i politik!

Af Lotte Stoltenborg, leder Blåhøj Friskole og byrådsmedlem for Fælleslisten

Mange har spurgt mig det samme spørgsmål på det seneste: "Bliver du i politik eller ej?" Selv Villy fra Brande Bladet har hørt, at jeg måske ville forlade politik. Lad mig slå fast én gang for alle – ja, jeg bliver!

Jeg er ikke den eneste i politik med en ledende stilling ved siden af. At arbejde meget har altid været en del af min DNA. Da jeg var på Artium, brugte jeg også mange ekstra timer, simpelthen fordi jeg brænder for mit arbejde. På samme måde har jeg det med politik – for mig handler det om at skabe processer og være en del af noget meningsfuldt.

En ny start med Blåhøj Friskole!

Det har været både spændende og krævende at etablere Blåhøj Friskole. Vi har fået en fantastisk start, og skolens elevtal vokser. Familier, der søger en mindre skole med fokus på trivsel og undervisningsdifferentiering, vælger os til. Vores madordning og lave klassekvotient er også noget, de sætter stor pris på. Det har været en stor oplevelse at være med til at bygge noget op sammen med lokalsamfundet – en erfaring, jeg også tager med mig i mit politiske arbejde.

Jeg har fundet mig til rette som leder på Blåhøj Friskole og ser vigtigheden af at balancere dette job med mit engagement i byrådet. Derfor vælger jeg begge dele.

Fælleslisten: Borgernes talerør

Fælleslisten er en helt særlig platform. Vi er ikke styret af gamle ideologier og står hverken til højre eller venstre fra midten. Vi er, hvor borgerne er, og vi er her for at repræsentere deres stemme i kommunen. Fælleslisten kan noget, de andre partier ikke kan: Vi står fast, vi tør tage bladet fra munden og sige tingene højt, når det er nødvendigt.

Rune og jeg har været et stærkt makkerpar i det arbejde. Rune er ofte mere højtråbende, og sammen har vi gjort en forskel og givet borgerne en klar stemme. Vi tror på at skabe et stærkere demokrati, hvor borgerne sættes i centrum.

Hvad kan Fælleslisten konkret?

Lad mig nævne et par eksempler: Vi har i længere tid fulgt Jamies forældres kamp om retten til at hjemmetræne deres eget barn. Fælleslisten har skubbet på, hvor vi kunne, for at sikre, at denne familie fik den taletid og støtte, de har brug for.

En anden sag er Engparkens matterede altaner, hvor beboerne ikke blev inddraget i beslutningen om ændringen. Fælleslisten mener, at alle har ret til at blive hørt, og vi ønsker, at denne sag tages op igen, så beboerne ikke skal betale prisen for en beslutning, de ikke var med i.

Derfor bliver jeg i politik!

Politik har brug for et parti som Fælleslisten, som tør tage kampen op og skabe forandringer. Vi arbejder ikke for en ideologi men for mennesker. Jeg bliver i politik for at fortsætte dette vigtige arbejde – sammen med Rune og Fælleslisten – og for at sikre, at borgerne i vores kommune bliver hørt.

Jeg kan også nu fortælle. vi er fuld gang og langt med at samle et fantastisk hold for fælleslisten til valget om et års tid. Vi er i arbejdstøjet med god energi og masser af gåpåmod. 

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Peter Møller
    Peter Møller
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp42
    camp42

    Kalender

    20 okt.

    Syng-Dansk-Dag i Remisen

    Arrangør: RemisenBrande og Højskoleforeningen
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.