Gå til hovedindhold

Interessen er der – lad os gøre det lettere at følge med

Byrådet

LÆSERBREV: Mandag den 7. september deltog jeg for første gang som tilhører ved et byrådsmøde i Ikast-Brande Kommune. Jeg gik derfra med en rigtig god politisk oplevelse – men også med en tanke: Måske er tiden kommet til at gøre byrådets arbejde endnu mere tilgængeligt for borgerne.

Jeg var kommet som borger, nysgerrig på stemningen, debatten og på at opleve lokalpolitikken fra denne side af bordet. Et punkt på dagsordenen havde fået stor opmærksomhed på sociale medier, og mit forsigtige bud er, at omkring 100 borgere var mødt op – dertil kom journalister.

Det er da fantastisk for lokaldemokratiet.

Det store fremmøde viste dog også, at de fysiske rammer har deres begrænsninger. Mange blev henvist til et sidelokale, der manglede stole, og fra min plads kunne jeg stort set ikke se ind i byrådssalen. Byrådsmedlemmerne kunne høres fint, mens borgernes spørgsmål var sværere at høre, fordi de ikke havde mikrofon.

Og så var der varmt. Rigtig varmt. En ældre borger bemærkede efter mødet med et smil, at det var heldigt, ingen havde fået et ildebefindende.

Det er små, praktiske ting, og et usædvanligt stort fremmøde kan selvfølgelig være svært at planlægge efter. Men det fik mig til at tænke over noget mere principielt:

Hvordan giver vi flest mulige borgere mulighed for at følge med i vores lokale demokrati?

Under valgkampen diskuterede vi livestreaming af byrådsmøderne. Det koster naturligvis penge, og prioriteringer er nødvendige. Men efter min første aften i byrådssalen er jeg blevet endnu mere overbevist om, at livestreaming er værd at prioritere.

Ikke som erstatning for at møde op. Tværtimod. Men som et supplement for dem, der bor langt fra rådhuset, har børn derhjemme, er dårligt gående eller bare gerne vil følge en bestemt sag.

Selve mødet var informativt, produktivt og gav mig lyst til at følge endnu mere med.

Det synes jeg, vi skal bygge videre på. Interessen for lokalpolitik er der. Lad os gøre det så nemt som muligt at være en del af den.

Signe Vindbjerg
Borger i Ikast-Brande Kommune

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp44
    camp44

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.