Skip to main content

Hvor mange mursten går der til en fodboldtur til Verona?

Ja hvis man spørger spillerne på Brande IF´s U15 hold, der til efteråret skal en tur til Verona i Italien, så går der ca. 5.000 sten

Af Villy Guldbrand Jensen -

Hvis man i disse dage kører en tur forbi den gamle Præstelundskolen, kan man møde unge drenge der er i gang med at rengøre mursten fra de gamle bygninger, der er nedrevet.

Stenen skal genbruges til byggeriet på arealet hvor Brandes tidligere folkeskole lå. Det Grønne Plus, som det nye projekt kaldes, bygger blandt andet på bæredygtighed, hvor man har et ønske om at genbruge så mange materialer som muligt.

Det kommer de unge fodboldspillere til gode.

Til efteråret skal de deltage i en fodboldturnering i Verona i Italien, og det er deres mål at egenbetalingen pr. spiller skal ned på 500 kroner. Derfor har de været på jagt efter indtægter skabt ved en arbejdsindsats af spillerne selv.

Man har blandt andet arbejdet hos Stark, hvor man hjalp til under status.

Og så kom tilbuddet om at rengøre murstenene fra Præstelundskolen, og her har drengene på skift arbejdet i hold på tre ad gangen i de seneste 14 dage, og målet er at være færdige inden sommerferien.

Så er der renset ca. 5.000 mursten, og målet om at nå ned på egenbetaling på 500 kroner pr. person skulle være nået.

Drengene arbejder i skift af to timers varighed – og med 16 deltagere er det noget der rykker.

Henrik Warrer fra Det Grønne Plus fortæller at en person kan klare en palle pr. time.

 

På billedet er Bastian Thaarup, William Kristensen og Mads Hansen i gang med at rengøre de gule mursten fra Præstelundskolen.

Sport

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • camp
    camp
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    20 Nov.

    Kirkekoncert med Duo Zeuthen/Sivebæk

    Arrangør: Eunjiin Ko Dey
    Sted: Brande Kirke
    21 Nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande
    22 Nov.

    Julemarked på Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscentret Bavnehøj
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    23 Nov.

    Brande Citys julemesse

    Arrangør: Brande City
    Sted: Remisen Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.