Gå til hovedindhold

Hvor er kommunens ansvar Kasper Pauli?

Læserindlæg af Oliver Bach, Risbjergvej 28, 7330 Brande

 

Som jeg læser indlægget i Brande Bladet uge 22, er I tidligt ude med at fralægge jer ansvaret for manglende overblik og forståelse for vandføringen omkring Brande.

Lad os gå lidt tilbage i tiden hvor vi stadig havde amterne og å-mændene. De stod for vedligeholdelse og opsamling af data, som blev delt på tværs af amter, kommuner mv. Det er mit indtryk, at dette gode arbejde er fuldstændig sparret væk. Dvs. at vi simpelthen ikke har overblik over, hvor meget ekstra vand vi tilfører de forskellige vandløb. Udviklingen over de sidste 30-40 år har givet kæmpemæssige tagarealer, store parkeringspladser, motorveje, store nye parcelhuskvarterer og ekstra voldsom nedbør, som ofte kommer over kortere tid.

Alt vand herfra bliver tilført vores å-systemer. Som eksempel kan jeg nævne, at hos Bauhaus i Aalborg, har jeg monteret en pumpestation på 200 l/sek. bare for at fjerne deres tagvand og vand fra parkeringspladsen. Det er kun én matrikel, vi taler om.

Når du nævner Brande å kan risikere at blive et problem, kan jeg fortælle dig, at det problem affødes direkte af, at man ikke har vedligeholdt Skjern å systemet. Åen skal tilpasses den verden vi har i dag, her taler vi om flow = l/sek. med den belastning, der er på åen omkring os i dag. Dvs. at tværsnittet i Skjern å skal reguleres efter den udvikling, der er sket i de sidste 30-40 år mht. til industri, by og renseanlæg og vejsystemer. Tværsnittet kan ændres, evt. med et 2-brikssystem som jeg har set i mange andre lande.

Det er min mening at kommunen løber fra sit ansvar om at samarbejde med borgere og nabokommuner om en langsigtet vandføringsplan til gavn for alle langs Skjern å.

Som tidligere nævnt i mine bekymringsbreve forstærkes problemet, hvis MES søen nedlægges. Dvs. ingen mulighed for at tilbageholde vand og ingen sedimentation i søen = tilbageholdelse af sand og slam, det er samtidig lig med at vandet skal strømme med større hastighed forbi MES og ud i Skjern å, som allerede er overbelastet og tilstoppet efter digebruddet ved Elværkssøen. Det vil så betyde, at den øgede vandhastighed fører endnu mere sand og slam ud til denne tilstopning, det er så lig med at vi får tilbagestuvning i Skjern å - og det begynder allerede før Brande Camping og vandet vil trykke tilbage og oversvømme renseanlægget. Jeg kan forstå, der allerede er planer om at bygge et nyt renseanlæg længere ude og højere beliggende i Sandfeldt, så man igen kan benytte sig af en gravitationsledning. Sagt på dansk, afledning ved hjælp af fald i niveau.

Det løser dog ikke problemet for alle de borgere, der bor langs åen i Brande. Når kommunen tillader opstuvning pga. manglende vedligehold på åen, så er det ensbetydende med, at man presser grundvandsspejlet op. Det vil selvfølgelig give beboerne problemer med mere fugt i kældre, medmindre de har et omfangsdræn omkring huset (dette vand så skal også pumpes i åen og medvirker til den dårlige spiral)

Problemet kan løses med oprensning i åen og øget tværsnit i åen. Jeg vil vurdere, at dette skal strækkes helt ud på den anden side af Boris.

Alternativt er etablering af en sluse og pumpestation i Sandfeldt som kan sikre tilbagestuvning og en overpumpning af vandet fra Brande å til de oversvømmede arealer efter Sandfeldt.

Udfører man ikke nogen af de to løsninger vil Brande By blive oversvømmet som aldrig før. Det vi så i februar i år vil kun være småting. Og der kan udløses voldsomme skader både til kommunale anlæg og på borgernes ejendomme.

Vi har ikke et klimaproblem i Brande, sådan som det ser ud i dag, men udelukkende problemer pga. manglende vedligehold og pleje af vores å-systemer.

Jeg skal som eksempel nævne, at i Lemvig har man opført en højvandsmur for at sikre sig mod vandet fra fjordsiden, - men samtidig afføder det et andet problem, nemlig at Lemvig sø, som ligger bag byen, ikke kan komme af med sit vand ud over højvandsmuren. Derfor er der bygget en pumpestation, der kan løfte søens vand op over denne mur og holde søens vandstand kunstigt lav og derved sikre, at byen ikke får oversvømmelse bagfra. Man har nu kørt med denne løsning 2 år og er vildt begejstrede fordi man har fundet ud af, at man nu rent faktisk også kan sænke grundvandsspejlet omkring byen til gavn for alle.

Skal problemerne løses, skal der laves en langsigtet strategisk plan sammen med omkringliggende kommuner, Herning og Ringkøbing- Skjern.

Afslutningsvis skal jeg opfordre til, at man i Ikast-Brande kommune bestræber sig på at blive borgernes kommune nr. 1 og ikke kun erhvervskommune nr. 1.

 

 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • BGU
    BGU
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • uge 15
    uge 15
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Oplevelser i remisen
    Oplevelser i remisen
  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Muren
    Muren

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    09 apr.

    Social profil i Give Steel - foredrag i Kræftens Bekæmpelse Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande (Se annonce i FOCUS uge 4)
    Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ruskærvej 19, Bording
    09 apr.

    Ønskekoncert i Remisen med Sacha Dupont

    Arrangør: Remisen Brande
    Sted: Remsien Brande
    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande
    16 apr.

    Generalforsamling Brande Højskole

    Arrangør: Brande Højskole
    Sted: Foredragssalen Brande Højskole
    18 apr.

    Affaldsindsamling i Brande

    Arrangør: Brande City i samarbejde med DN og Ikast-Brande kommune
    Sted: Mødested er pakhuset, Stationsvej i Brande.

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.