Hvilken kommune vil vi have?
Læserbrev: Om lidt skal vi alle sammen til stemmeurnerne og vælge vores lokale politikere for de næste fire år. Vi vil opfordre jer alle sammen til at stemme – og stemme på de politikere, der lytter til borgerne. De politikere som insisterer på, at den lokale forvaltning skal holdes ansvarlig og være til for borgerne.
Som vi tidligere har fortalt om her i avisen, så har Ikast-Brande kommune desværre ikke villet lytte til vores familie. Og hvad værre er, så ved vi, at der er mange specialfamilier, som har oplevet det samme med Ikast-Brande Kommune. Nu har vores familie netop fået en afgørelse fra Ankestyrelsen, som insisterer på, at Ikast-Brande skal behandle vores sag igen, fordi kommunen ikke I tilstrækkelig grad har inddraget borgerens holdning og synspunkt. Ankestyrelsen finder manglen så alvorlig, at de har bedt kommunen gøre deres arbejde om igen. Det er selvfølgelig rart at få medhold i ankesagen. Forhåbentligt kan det også tvinge kommunalforvaltningen til at ændre deres behandling af den slags sager. Men for familier som vores, så betyder det halvandet år, som gik inden kommunen fik behandlet sagen første gang, og de næste 11 måneder indtil ankesagen blev behandlet, at vi allerede har mistet dyrebar tid. Hvis vores søn havde kunnet få den rette behandling i den tidsperiode, så ville hans udvikling måske ikke været gået så drastisk ned. Og tiden brugt på endeløs lang dialog med kommunen, hvor de efterspørger det ene og det andet notat, som de alligevel ikke bruger, overskrider tidsfrister og undlader at behandle vores sag? Den tid ville vi hellere have brugt på at passe vores søn, der i forvejen har brug for mere end de fleste.
Når vi søger aktindsigt i behandlingen, så kan vi se, at forvaltningen generelt udvælger de fakta, de ønsker at anvende, og forsøger at ændre eller udviske dem de ikke vil. Vi ved, at forvaltningen har forsøgt at påvirke fagfolk omkring vores søn, og få dem til at ændre i deres faglige vurdering, så det passede bedre med den historie, som kommunen ville fortælle. At forvaltningen har brugt deres tid på at modvirke i stedet for at støtte.
Det her er ikke kun et spørgsmål om specialbørns rettigheder. Det er et spørgsmål om, hvilken kommune vi vil have. Når cheferne med ansvar for børn, familie og dagtilbud ikke ønsker at lytte til borgernes behov – så gør de det jo både med politikernes accept og ofte under deres direkte anvisning. Venstre, Socialdemokraterne og Konservative har ikke villet handle, når vi har talt med dem – ej heller forholde sig kritisk til forvaltningens udlægning af sagen. Det er rystende, at det er den slags folkevalgte, som i øjeblikket leder vores by.
Men der er politikere, som har støttet os. Som offentligt har talt vores sag – og endnu mere bag lukkede døre, sene aftener og møder uden spotlys - trætteløst har rejst spørgsmål på borgernes vegne. Det bør vi huske som vælgere, nu hvor der skal stemmes. Fælleslisten har mødt os fra første gang vi kontaktede dem, de har lyttet, handlet og fulgt op på vores sag. Politikere er folkevalgte, og det har Fælleslisten ikke glemt. De folk som har stemt på dem – det er dem de arbejder trætteløst for. Det er den slags politikere, som vi gerne vil have flere af i vores kommune.
Thomas Henneberg
Skovbrynet 98
Brande
