I en af Danmarks mest ”blå” kommuner, hvor kun godt hver fjerde vælger (26,5 %) i 2021 satte deres kryds ved et parti til venstre for midten, burde svaret næsten give sig selv, men forløbet op til det netop offentliggjorte budgetforlig tyder på, at det nok slet ikke er så simpelt endda.

Ifølge Fælleslistens udlægning stillede Socialdemokratiets viceborgmester, Kasper Pauli Pedersen, sent i forhandlingerne et ultimativt krav om, at Fælleslisten blev sat udenfor døren, et krav de øvrige partier i byrådet med Venstre i spidsen valgte at følge. Og når borgmester Ib Lauritsen i Brande Bladet lader sig citere for, ”at det er Fælleslistens udlægning”, kommer man nok ikke en erkendelse af, at det rent faktisk er sådan, det er foregået, nærmere.

Lad os derfor zoome lidt ind på Ikast-Brande Kommunes viceborgmester siden 2022, Kasper Pauli Pedersen, der første gang forsøgte sig som lokalpolitiker ved kommunalvalget i 2013. Dengang som kandidat for Enhedslisten, som med beskedne 2,2 % af stemmerne var milevidt fra en plads i byrådet. Ved valget i 2017 optrådte Kasper Pauli, der af profession er uddannet pædagog, igen på stemmesedlen, nu som socialdemokrat. Det spring er han ikke den første, der har taget – det mest kendte eksempel i nyere tid er nok Københavns – måske – kommende overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil. Så kan man jo spørge sig selv om, hvad der fik Kasper Pauli til at skifte Enhedslisten ud med Socialdemokratiet. Var det et opgør med det grundlæggende kommunistiske tankegods, der er Enhedslistens DNA, eller nåede han bare frem til en erkendelse af, at et skifte til liste A var en forudsætning for at opnå valg til byrådet?

I god tid før det seneste kommunalvalg i 2021 var der indgået en aftale mellem Venstre og Socialdemokratiet om, hvordan magten i Ikast-Brande skulle fordeles, en aftale selv ikke Venstres tilbagegang kunne spolere. Derfor endte byrådets eneste røde parti udover viceborgmesterposten med to udvalgsformandsposter, hvilket man kun kan betegne som dygtigt politisk håndværk af partiet i en kommune med så massivt borgerligt flertal. Til gengæld har vi nu set, hvad aftalen også betyder: I praksis er det ikke længere Venstre, men Socialdemokratiet, der bestemmer, hvor skabet skal stå.

Et eller andet sted er det som vælger befriende, at det sker 2 måneder og ikke 2-3 år før valget, så man har det i frisk erindring, når krydset skal sættes 18. november. Men inden det skal gøres, skylder Venstre og ikke mindst borgmester Ib Lauritsen vælgerne i Ikast-Brande at svare på et meget konkret spørgsmål: Vil I fortsat basere jeres flertal på Socialdemokratiets mandater efter valget, eller kan man forvente et tættere samarbejde med de øvrige borgerlige partier i byrådet? Svar udbedes.

Mikael Lund, Nordlundvej 42, Brande