Sådan kunne vi vælge at starte – men hjælper det i virkeligheden?!?

Blåhøj Idrætsforening er ikke den største – det forventer vi heller ikke vi skal være!

For vi er en forening i et lille skønt samfund, hvor indbygger tallet ikke er det højeste. Vi har et fint medlemstal, og langt de fleste gange er folk rigtig gode til at støtte op om allerede kendte, men også om de nye tiltag, vi laver. Vi ved, at idrætsforeningen er med til at inkludere tilflytterne, fordi man har et fælles tredje. På Ikast-Brande Kommunes hjemmeside under Blåhøj står der: ”Foreningslivet er meget levende i byen, og der er altid noget at give sig til” – Og dét er der, for ung som gammel! - men realiteten er, at hvis skolen ikke længere skal bestå i Blåhøj, ved vi, det kan blive en kæmpe udfordring at holde et foreningsliv i gang.

Helt naturligt er det, at f.eks. børnegymnastik vil få det svært – vi ved at børnene gerne vil være der, hvor deres venner er, og er man kommet på en anden skole, har man oftest også sine venner der og vil følge dem! Vi ønsker, at folk skal i bevægelse; al forskning siger, at motion er sundt, gennem motion/bevægelse ved vi der er en masse socialt. Det sociale er enormt vigtigt, vi ved det giver trivsel! Og er det ikke reelt set trivsel, vi alle ønsker for børnene? Har man det ikke godt socialt, så trives man ikke – vi ønsker at give børnene et frirum til at dyrke det sociale, mens de bevæger sig.

Vil forældrene stadig køre børnene, hvis de skal gå til f.eks. badminton i en anden by?

Skal børnenes tryghed gøres op i penge? – hvis det betyder, de mister bevægelse og noget socialt, så giver det måske på sigt en større regning. Hvad med idrætsforeningen skal den bare lukke og slukke? Så bliver vi

i stedet ensomme, fordi afstanden mellem os bliver større, byen dør ud sammen med den frivillige drivkraft. SÅ kære byråd, slutteligt kunne vi jo alligevel spørge – Hvad så med os, i de frivillige foreninger og hvad med vores hal, der ender med at stå i forfald?

Bestyrelsen for Blåhøj Idrætsforening