Holstebro sendte Ejstrup/Hærvejen på sommerferie

Af Villy Guldbrand Jensen

Søndag aften var alle bænke og stole i brug i Nørre Snede Hallen, da Ejstrup/Hærvejens 1. divisions damer skulle spille returkamp mod Holstebro om retten til at spille om oprykning til kvindeligaen i Danmark.

I den første kamp havde Holstebro styr på pigerne fra Ejstrupholm der måtte vende hjemad med et klart nederlag.

Det var da også pigerne fra Holstebro der havde favoritværdigheden på sin skuldre, men Ejstrup/Hærvejen havde ikke tænkt sig at overgive sig uden kamp, og pigerne kom da også flot fra start og hurtigt foran med 3-0 inden Holstebro fik gang i scoringen.

I en jævnbyrdig halvleg fulgtes holdene ad indtil der manglede et minut, da var Ejstrup/Hærvejen i font med 13-11, men en tekniks fejl og et hurtigt kontraløb af Holstebro resulterede i et straffekast og reducering til 12-13.

Holstebro kom bedst ud i 2. halvleg og bragte sig hurtigt foran, men efter 8 minutter i 2. halvleg stod det igen lige – 17-17, men herefter trak Holstebro langsomt fra og øgede deres forspring stille og roligt, og de sidste fem minutter løb de fra pigerne fra Ejstrupholm, der til sidst var tappet for kræfter.

Slutstillingen lød på 25 – 31, og dermed er det Holstebro der skal ud i en afgørende kamp om oprykning til kvindeligaen.

Læs mere i Brande Bladet i morgen tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul