Gå til hovedindhold

Højt sygefravær i Ikast-Brande

De ansatte i Ikast-Brande Kommune er mere syge end landsgennemsnittet. Der er dog stor forskel på de enkelte personalegrupper (diagram: Ikast-Brande Kommunes Jobcenter).

På det sidste byrådsmøde i 2018 umiddelbart før jul udløste det en timelang, ophedet debat, da Fælleslistens Henrik Kraglund brugte betegnelsen ”mindre ressourcestærke” om en del af kommunens egne ansatte. En ny rapport fra Ikast-Brande Kommunes Jobcenter viser imidlertid, at byrådets nestor ikke nødvendigvis var helt på vildspor.

Landsgennemsnittet blandt alle kommunalt ansatte var i 2017 11,6 fraværsdage, mens tallet i Ikast-Brande Kommune udgjorde 12,3. Udover at overstige landsgennemsnittet er det en halv dag mere pr. ansat end det forventede niveau på 11,8 fraværsdage, når der korrigeres for kommunens rammevilkår.

Der er samtidig sket en stigning siden 2014, hvor sygefraværet blandt alle ansatte i Ikast-Brande Kommune udgjorde 10,9 dage årligt.

Fravær som følge af afholdelse af barselsorlov og barns 1. og 2. sygedag indgår ikke i opgørelsen, og det gør ansatte i fleksjob, elever og ekstraordinært ansatte heller ikke.

Derudover viser analysen, at der også i Ikast-Brande Kommune er stor forskel på sygefraværet, når det inddeles efter køn. I 2017 var sygefraværet blandt kommunens kvindelige ansatte på 13,65 dage årligt, mens det blandt mændene var på cirka det halve, 6,87 dage årligt. Dog var sygefraværet på SOSU-området højere for mændene end for kvinderne (henholdsvis 21,51 mod 18,08 dage).

Netop på SOSU-området har Ikast-Brande Kommune et meget højt sygefravær, der ligger et stykke over både landsgennemsnittet og det forventede niveau. Til gengæld ligger kommunens pædagogiske personale et stykke under begge dele.

Rapporten viser endvidere, at der i Ikast-Brande Kommune har været en stigning i sygefraværet i perioden 2014-2017. Også her skiller SOSU-området sig negativt ud med en stigning i sygefraværet fra 12,83 dage i 2014 til 18,22 fraværsdage i 2017, en stigning på ikke mindre end 42 %.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Agroland
    Agroland
  • Brande Dagligstue
    Brande Dagligstue
  • camp38
    camp38
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Brande Hallerne
    Brande Hallerne

    Kalender

    17 sep.

    Grønland i 1000 år - foredrag ved seniorforsker Bent Nielsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 sep.

    Indvielse af Brandes Dagligstue

    Arrangør: Dok Arends - Det Gamle Sygehus
    Sted: Dr. Arendsvej 1, Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.