De ansatte i Ikast-Brande Kommune er mere syge end landsgennemsnittet. Der er dog stor forskel på de enkelte personalegrupper (diagram: Ikast-Brande Kommunes Jobcenter).

På det sidste byrådsmøde i 2018 umiddelbart før jul udløste det en timelang, ophedet debat, da Fælleslistens Henrik Kraglund brugte betegnelsen ”mindre ressourcestærke” om en del af kommunens egne ansatte. En ny rapport fra Ikast-Brande Kommunes Jobcenter viser imidlertid, at byrådets nestor ikke nødvendigvis var helt på vildspor.

Landsgennemsnittet blandt alle kommunalt ansatte var i 2017 11,6 fraværsdage, mens tallet i Ikast-Brande Kommune udgjorde 12,3. Udover at overstige landsgennemsnittet er det en halv dag mere pr. ansat end det forventede niveau på 11,8 fraværsdage, når der korrigeres for kommunens rammevilkår.

Der er samtidig sket en stigning siden 2014, hvor sygefraværet blandt alle ansatte i Ikast-Brande Kommune udgjorde 10,9 dage årligt.

Fravær som følge af afholdelse af barselsorlov og barns 1. og 2. sygedag indgår ikke i opgørelsen, og det gør ansatte i fleksjob, elever og ekstraordinært ansatte heller ikke.

Derudover viser analysen, at der også i Ikast-Brande Kommune er stor forskel på sygefraværet, når det inddeles efter køn. I 2017 var sygefraværet blandt kommunens kvindelige ansatte på 13,65 dage årligt, mens det blandt mændene var på cirka det halve, 6,87 dage årligt. Dog var sygefraværet på SOSU-området højere for mændene end for kvinderne (henholdsvis 21,51 mod 18,08 dage).

Netop på SOSU-området har Ikast-Brande Kommune et meget højt sygefravær, der ligger et stykke over både landsgennemsnittet og det forventede niveau. Til gengæld ligger kommunens pædagogiske personale et stykke under begge dele.

Rapporten viser endvidere, at der i Ikast-Brande Kommune har været en stigning i sygefraværet i perioden 2014-2017. Også her skiller SOSU-området sig negativt ud med en stigning i sygefraværet fra 12,83 dage i 2014 til 18,22 fraværsdage i 2017, en stigning på ikke mindre end 42 %.