Gå til hovedindhold

Hessel øger omsætningen

Danmarks største bilforhandler, Ejner Hessel, forøgede koncernomsætningen med 9% til knap 2,4 mia. kr. i 2012, mens det primære driftsresultat faldt til 70 mio. kr., en tilbagegang på 7% i forhold til 2011.

Efter finansielle udgifter udgjorde resultatet før skat godt 46 mio. kr. mod 50 mio. kr. året før.

- 2012 blev igen et godt år for personbilsmarkedet, hvis man ser på antallet af nyregistreringer, mens indtjeningen har været under pres. Dette skyldes primært det stigende salg af mikrobiler. Salget af vare- og lastbiler var stort set på uændret niveau, men ordreindgangen var aftagende i 4. kvartal, udtaler adm. direktør Bjarne Hessel.

I alt solgte Ejner Hessel 4.950 nye enheder i 2012.

2013 bliver et udfordrende år

For 2013 forventer koncernen fortsat store udfordringer.

- Der er stor konkurrence om kunderne, og for den enkelte forbruger har bilerne aldrig været billigere end i dag. Efterspørgslen efter vare- og lastbiler har været faldende i de første måneder af året, men vi har tiltro til, at vækstpakken vil sætte mere skub i salget af erhvervsbiler, forudser Bjarne Hessel.

Ejner Hessel er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault og Smart.

Koncernen er derudover medejer i Mercedes-Benz Starmark I/S, der sælger brugte personbiler.

Ejner Hessel opererer fra 14 lokaliteter i Jylland og syv på Sjælland og beskæftigede i gennemsnit 632 ansatte i 2012, 8 flere end året før.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Brande Hallerne
    Brande Hallerne
  • Agroland
    Agroland
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Dagligstue
    Brande Dagligstue
  • camp38
    camp38

    Kalender

    25 sep.

    Indvielse af Brandes Dagligstue

    Arrangør: Dok Arends - Det Gamle Sygehus
    Sted: Dr. Arendsvej 1, Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne
    01 okt.

    Steen Madsen, Pårup Kro fortæller om livet som krovært

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    07 okt.

    Den Gode Politiske Samtale

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.