Af Bruno Ostenfeldt Jensen, spidskandidat Nye Borgerlige i Ikast-Brande



Det er ikke godt, når naturelskende partier tror de har den eneste løsning og at denne løsning kunne få et flertal af stemmer, og naturen om få år ikke kan genoprettes på en forfejlet politik.

Hvordan mon Harrild Hede kommer til at se ud i fremtiden med indhegning og dyr, som hører til i landbrug og ikke som en del af naturpleje?

Derfor tilslutter jeg mig også pensioneret statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensens indlæg og naturelsker Niels Baldurs indlæg og Henrik Kraglunds indlæg i Brande Bladet den 28. september, som ikke kunne udtrykkes bedre.

Den lysåbne hede med lyng og dværgbuske giver landskabet variation og diversitet, og så er hedelyngen ikke mindst en vigtig fødekilde for hjortevildtet og andre dyrearter.

Hedearealer kræver løbende pleje. For det første vil en uundgåelig tilførsel af næringsstoffer over tid, medføre et skifte i vegetationen væk fra hedelyng som den dominerende art og over til andre arter. Birk, røn og bjergfyr og heden vil forsvinde over tid. Det betyder også, at dette landskab kræver løbende pleje for ikke at springe i skov. Indhegning og afgræsning, er en skånsom metode, som imidlertid ikke fjerner hverken trævækst eller næringsstoffer. Vegetationen vil gradvist udvikle sig til en mere næringsrig græs- og urteflora og arealet vil over år forsvinde som hede arealer. For at udviklingen ikke skal ske bruger man metoder såsom afbrænding, slåning med slagleklipper og opsamling, grenknusning, rydning af buske og træer, samt tørveskrælning. Tørveskrælning med lynghøster er den mest effektive metode til at fjerne planter og det øverste jordlag. Da metoden fjerner store mængder næringsstof, og da lyngfrø samtidig er meget små og findes i en større dybde end frø af f.eks. blåtop, skabes gode betingelser for den efterfølgende lyngspiring. Tørveskrælning regnes derfor for den mest effektive metode i hedeplejen.

Angående skovarealerne. Skovens træer er en vigtig spiller i det store CO2-regnskab. Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO2 – og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele! Jo hurtigere skoven vokser, desto mere CO2 optager den. Fra et klimasynspunkt er det derfor bedre at dyrke skoven og bruge træet end at lade skoven stå. I 1 m3 træ er bundet kulstof fra cirka 1 ton CO2. Hvis vi bruger træ til huse, møbler, papir osv., vil kulstoffet være låst, så længe træprodukterne eksisterer. Til sidst kan træet brændes af som CO2-neutral bioenergi og erstatte kul og andre fossile brændsler.

Træ er den mest geniale CO2-støvsuger, der findes. Træer lever af CO2, solen og vand, og forenklet kan man sige, at hvert nyt træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer, når man fælder, så er træerne og skovene generelt et genialt lager af kulstof. Så dyrk skoven, producer genanvendelige materialer og CO2-neutral bioenergi, så hjælper du klimaet og bevarer en sund og robust skov for både naturen og dyrelivet.