Gå til hovedindhold

Harmonikaerne folder sig ud i Søby

Af Jan Svendsen - 

Søby Brunkulsmuseum har siden 1997 arrangeret ”Musik På Scenen” på Festpladsen, og lørdag 5. august bliver det for niende år på stribe med Videbæk Harmonikaklub, som har et trofast og talstærkt publikum i Søby.

Harmonikaklubben åbnede i 2021 den renoverede festplads, som nu også omfatter et podium beregnet til kørestole. I det hele taget har Festpladsen de seneste tre år fået en gevaldig ansigtsløftning, som gør forholdene for museets mange gæster endnu bedre.  

Til ”Musik På Scenen” åbner museet den traditionelle kiosk med diverse forplejning, herunder kaffe, kage og grillpølser, men det er også tilladt at medbringe egen forplejning.

Når Videbæk Harmonikaklub underholder, kommer gæsterne til at mindes de go’e gamle dage, for de fleste kender melodierne, og mange kan synge med. Det sikrer en festlig stemning, som publikum mindes med glæde, så derfor dukker mange op igen og igen ofte langvejsfra. 

For et par år siden havde museet således gæster fra Odense!

Videbæk harmonikaklub opstod i vinteren 1985/86 i forbindelse med aftenskoleundervisning i Videbæk. Et par af underviserne, Jørgen Sejr og Orla Andersen, tog initiativ til klubben. Medlemstallet har svinget meget siden starten fra cirka 8 til 35 medlemmer. For tiden har ensemblet 10 medlemmer.

Repertoiret på 170 melodier er meget blandet og valgt af klubbens egne medlemmer. Det spænder fra det meget enkle til det mere avancerede - fra spillemandsmusik til let klassisk og med fællessang undervejs.

Musik På Scenen plejer at samle et veloplagt publikum, uanset om det regner eller vejret byder på hedebølge. Der plejer at være tryk på ved indgangen, så det vil være en god idé at komme i god tid. Især fordi entreen gælder hele dagen til alle seværdigheder på museet.

I det hele taget er der gang i den på museet, for allerede lørdagen efter byder museet på Søby Marked og festival med folkemusik.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 33
    camp 33
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.