Skip to main content

Grøn omstilling er vores ansvar

Lea Maria Kielsholm, Brande

Vi forbruger for meget og forkert. Det udpiner vores planet, og det skaber dårligere vilkår og muligheder for de kommende generationer. Det skal vi lave om på. Og det haster.

Klimaforandringer, forurening og tømning af naturens ressourcer – det er alt sammen resultat af de rige landes ensidige fokus på vækst. Vores verden forbruger hvert år, hvad det kræver halvanden planet at understøtte. Og hvis hele verden forbrugte ligesom Danmark, så skulle der fire jordkloder til at genskabe de nødvendige ressourcer. Men nu har vi kun én planet, og på grund af vores alt for høje forbrug bliver den langsomt slidt ned.

Vi har nået mange resultater med den nuværende regering. Faktisk har vi fået afsat 52 milliarder kroner til vigtige, grønne tiltag. Det arbejde vil vi fortsætte. I første omgang tager vi tre grønne krav med til en ny, rød regering:

• Vi ønsker at nedsætte en bæredygtighedskommission, som blandt andet skal se nærmere på mulighederne for grøn omstilling til en cirkulær økonomi og deleøkonomi; hvor brugte ting ikke ender som affald men bliver genbrugt, og hvor vi nedsætter vores forbrug ved i fællesskab at eje og deles om ressourcerne.

• Vi ønsker at gentænke afgifterne, så grønne afgifter kan hjælpe med til grøn omstilling og blandt andet også motivere industrien til en sådan omstilling.

• Vi ønsker at målrette erhvervsstøtten, så den understøtter grøn omstilling i landbruget og industrien.

Ingen af disse krav kan indføres fra den ene dag til den anden. Enhver omstilling, der er så grundlæggende, tager tid. Men vi skal i gang nu, med det samme. Hvis der skal være en jordklode i naturlig balance til vores børn og børnebørn, så er det vores generation, der skal tage ansvar. En stemme på Enhedslisten er en stemme, der hver dag arbejder for et grønnere samfund.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • 50
    50
  • sport
    sport

    Kalender

    17 Dec.

    Ekstraordinær generalforsamling Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.