Godkendt sæsonstart for Brande HK U15 drenge
Brande HKs U15 drenge er kommet godt i gang med den nye sæson.
Holdet har spillet 2 kampe.
Lørdag den 3/10-26 var holdet i Ikast for at spille mod deres 2. hold. Det betød, at man mødte 3 spillere, der også spiller med på klubbens hold i 2. division. Brande holdet spillede lidt varierende, men overordnet var det godkendt. Der blev brugt flere af de ting, der er blevet øvet i træningslokalet. 2-0 viste sig også at være en farlig føring i håndbold. Efter at have bagud med 6-8 ved pausen, tabte Brande med 18-20.
Målscorer for Brande HK:
Aleksander Nielsen 8, Gustav Hansen 5, Mads Stærk 3, Julie Kester 1 og Noah Skjærris 1 mål.
Torsdag den 22/10-26 var holdet en tur i Tarm. Her spillede man mod både drenge og piger, hvor pigerne var virkelig dygtige. Brande kæmpede med at holde et højt tempo, men det var svært, for Tarm spillede meget langsomt. Der er ingen tvivl om, at når tempoet lykkes for Brande, var de det bedste hold.
Der var flere gode forsvarsaktioner, hvor bl.a. Mads Stærk, Villads Porsbjerg og Lucas Nielsen fik erobret bolden.
Mathias Korsbakke stod en udmærket kamp i målet.
Efter at føre 12-10 til pausen, kom Brande ud som lyn og torden i 2. halvleg. Desværre blev der brændt mange store chancer, så holdet fik aldrig trukket helt fra Tarm. Det endte alligevel med en sejr til Brande på 23-18.
Målscorer for Brande HK:
Gustav Hansen 8 (1 på straffe), Aleksander Nielsen 7, Mads Stærk 5, Noah Skjærris 2 og Simon Herstal 1 mål.
Holdet spiller næste kamp på hjemmebane fredag den 6/11-26 kl. 19.00
Billedet fra venstre:
Mads Stærk, Noah Skjærris, Villads Porsbjerg, Lucas Nielsen, Simon Herstal, Gustav Hansen, Valdemar Laursen, Mathias Korsbakke og Aleksander Nielsen. Julie Kester var på ferie, da billedet blev taget.
