Gå til hovedindhold

Godkendt kamp med vild afslutning

Brande HKs U13 Drenge har meldt 2 hold til efter jul og fredag den 10/1, skulle det ene hold spille årets første kamp, som var i Lind mod KLG.

Kampen startede meget lige, hvor holdene fulgtes ad på måltavlen. Noah startede som fremskudt 1’er i forsvaret, hvor han var virkelig dygtig til, at stoppe modstandernes presspil samt at lave mange bolderobringer. Brande dækkede generelt godt op og fik lavet gode tacklinger. Når det lykkedes Lind at skyde forbi forsvaret diskede Andreas op med flere flotte redninger. I angrebet leverede Brande et fantastisk sammenspil, hvor deres presspil fik flyttet forsvaret og gav gode skudmuligheder til Brandes fløjspillere. Brande gik til pausen med en lille føring på 7-5. I 2. halvleg fortsatte Brande deres gode spil, både det stærke forsvar, gode redninger fra Andreas og tempo og presspil i angrebet og kom foran med 11-7. Men hen mod slutningen kom Lind op i tempo og fik hentet ind på Brande, så der stod 12-12. Lind fik også scoret til 13-12, med ganske kort tid igen. Brande skyndte sig op i angrebet, for at komme til afslutning, men det gav et frikast fra højre fløj, som skulle skydes efter tid. Andreas blev sat til at skyde frikastet og på ægte Mikkel Hansen manér, tyrede han den direkte ind i det lange hjørne til stor jubel for hele holdet, som fejrede det som en sejr, selvom slutresultatet blev 13-13.

Målscorer for Brande: Benjamin 5, Valdemar 5, Emil 1, Frede 1 og Andreas 1

Sejr i årets første kamp

Søndag d. 12/1 var det andet U13 drengehold i Tørring, for at spille kamp. Tørring og Brande fulgtes pænt ad fra starten, hvor Brande kom til rigtig mange gode chancer, men havde lidt svært ved at få skudt hul på Tørrings vel-spillende målmand. Brande stod rigtig godt i forsvaret, hvor de med Lucas til at dække offensivt på midten fra starten af, fik presset Tørring til lange afleveringer, som Brandespillerne, var gode til at komme ud og få fat i. Det resulterede i noget hurtigere tempo frem ad banen, som blev brugt til at holde presset og få flyttet noget forsvar, så de kunne komme igennem til gode chancer. Brande fik tilkæmpet sig 3 straffekast og da de også begyndte, at få placeret boldene lidt bedre, kunne de gå til pause med en føring på 11-4.

I 2. halvleg fortsatte de med at have fokus på et bevægeligt forsvar og det fortsatte med at give mange bolderobringer. Brande blev ved med at klø på i angrebet og selvom det blev lidt mere individuelle præstationer, skal de have ros for, at tro på egne evner og køre på, når de så en mulighed. Stregspillerne og fløjene var med deres ryk og indløb, hele kampen igennem, rigtig gode til, at sørge for plads til bagspillerne, som fik lavet en del gennembrud. Lige som presspillet fik givet plads til gode fløjskud. Andreas og Phillip stod en halvleg hver, og havde begge nogle fine redninger, men fik egentlig ikke så mange afslutninger, på grund af alle de bolderobringer, som forsvaret fik lavet. Brande vandt kampen 21-8.

Målscorer for Brande: Sebastian 6, Gustav 5, Phillip 3 (2 på straffe), Andreas 3, Valdemar 2, Matas 1 og Mads 1 på straffe.

På billedet ses øverst fra venstre: Matas, Villads, Lucas og Mads.

I midten Phillip.

Forrest fra venstre: Andreas, Gustav, Sebastian og Valdemar.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Agroland
    Agroland
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Oplevelser i remisen
    Oplevelser i remisen
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Birkebæk
    Birkebæk
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Billedegudstjeneste
    Billedegudstjeneste
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Malerfirmaet Peter O.
    Malerfirmaet Peter O.
  • BGU
    BGU
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Brande Camping
    Brande Camping
  • Chic
    Chic
  • Påskejagt
    Påskejagt
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    02 apr.

    Åbningsfest i Søby Brunkulsmuseum

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Herning
    08 apr.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Jesper R. Jespersen og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    09 apr.

    Social profil i Give Steel - foredrag i Kræftens Bekæmpelse Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande (Se annonce i FOCUS uge 4)
    Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ruskærvej 19, Bording
    09 apr.

    Ønskekoncert i Remisen med Sacha Dupont

    Arrangør: Remisen Brande
    Sted: Remsien Brande
    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.