Skip to main content

God BoligJob-ordning, men mere i vente

Niels Hansen

Af Niels Hansen, formand i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland

Når nytårsraketterne tændes og farer mod himlen, marker de ikke kun starten på et nyt år. 2016 er også startskuddet på en ny udgave af BoligJob-ordningen. Den nye ordning har fået en grønnere profil og giver i højere grad fradrag til håndværksarbejde, der bidrager til grøn omstilling af de danske boliger.

En grøn BoligJob-ordning er et vigtigt skridt på vejen til at nedbringe den danske CO₂-udledning. 40 procent af den danske udledning kommer i dag fra husstande, og med et fradrag til energirenovering af boligerne, bliver det nemmere for boligejerne at gøre noget aktivt for at nedsætte udledningen fra boligen.

Som et led i den nye BoligJob-ordning er der også et nyt tiltag, som vi i Midt- og Vestjylland især kan kippe med flaget for. Fra 2016 bliver det nemlig muligt at få fradrag på arbejde, der sikrer bredbånd til boligen.
Midt- og Vestjylland er en af de regioner, der halter efter, når det kommer til udbredelsen af bredbånd, og med den nye tilføjelse til BoligJob-ordningen bliver muligheden for at etablere gode forbindelser større. Det er på sigt en vigtig faktor i arbejdet for at gøre vores region attraktiv for både boligkøbere og virksomheder.

Endelig har Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative sat 500.000 kr. af til at undersøge den svenske udgave af BoligJob-ordningen. Hos vores svenske naboer er det muligt at få et tilskud på op til 50.000 kr. pr. voksen i husstanden, og beløbet bliver udbetalt i stedet for at fungere som et fradrag, som vi kender det i Danmark.

Jeg håber, at partierne finder frem til, at den svenske model er fremtidens løsning. For hvis en boligejer vil energirenovere boligen med et nyt tag og nye vinduer, så er et fradrag på 15.000 kr. ikke meget til at nå i mål. Når det kommer til energirenovering, vil det derfor give god mening at sætte beløbet i vejret. Og så sikrer den direkte udbetaling til brugerne af ordningen i øvrigt også, at det ikke kun er dem, der har penge til at lægge et stort beløb ud på forhånd, som får glæde af ordningen.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Camping 25
    Camping 25
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    02 Aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    03 Aug.

    Musik på scenen i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Brunkulsvej 29, 7400 Herning
    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.