Rejsebrev 4.  Tjekkiet / Polen. 

Fra Bartosovice går vi over floden og så opad. Men inden opstigningen på de knap 200 højdemeter op til 750 meter over havet (m.o.h.), skal vi forbi en filialkirke – vi er jo nu i Polen, Nordeuropas mest gennemkatolske land. Faktisk var provinsen her (Słask på polsk, Schlesien på tysk) protestantisk efter reformationen i 1500-tallet. Netop på denne tid overtog de katolske habsburgere i Wien området og hundrede år senere gik schlesierne sammen med deres naboer, sakserne og bøhmerne ind på protestantisk side i den voldsomt ødelæggende, europæiske katastrofe: 30-årskrigen (1618-48). 

Vi går i den del af Schlesien, som hedder Kłodzko-regionen (tysk: Glatzer Land) - et 1600 kvadratkilometer stort område, som er omgivet af Tjekkiet på tre sider. Et grænseområde op til den nok vigtigste del af habsburgernes besiddelser: Nedre Schlesien. Vigtigt på grund af intensivt landbrug, tekstil-produktion og ikke mindst minedrift. Det sidste en vigtig faktor næsten op til vore dage. 

Som alle grænseområder har Schlesien været omstridt. Tysk eller slavisk (polsk / bøhmisk-mæhrisk)? Oprindeligt, for 1000 år siden, klart slavisk. De regionale fyrster inviterede så tyske nybyggere til at modernisere landbruget. Gradvist skete en fortyskning (som vi kender det fra Sydslesvig) og de tysktalende fik efterhånden ejerskab over det vigtigste: Kul og zink mm, som man fandt i undergrunden og udvandt. 

På Frederik 2’s (den Store) tid blev den opstigende magt, Preussen, interesseret i dette velhavende område, og via to krige i 1740’erne fik man det fravristet den habsburgske kejserinde i Wien, Maria Theresia. De næste 200 år var området således styret fra Berlin. Fra det 19. århundrede og frem var Schlesien det vigtigste industriområde i Tyskland, næst efter Ruhr-distriktet. 

Ganske nær den ovenfor nævnte kirke går vi forbi en ruin – et slot, opført i 1576 i den habsburgske tid. De adelige ejere blev smidt ud efter 1945 – og det hele forfaldt efterhånden. Således er det gået for mange adelige bygninger i Polen – dog er et vist restaureringsarbejde blevet igangsat efter murens fald. Men ikke her. 

Vi møder klart flere vandrere her – det er jo blevet lørdag. Vi går langs et vandløb, og jeg kunne selvfølgelig prøve mit vandfilter-sæt. Jeg kan blot tage vand i naturen og filtrere det. Men vi har jo vand (og mad!) med fra Penzion Anna, så det blir ikke nødvendigt. Efter at være gået ned fra bjerget og skoven må vi følge landevejen et stykke. Det er ikke så rart, på grund af trafikken, så jeg finder en genvej på mapy.com - vores fremragende korttjeneste, som i udgangspunktet for tyve år siden var tjekkisk, men nu dækker hele verden. Pludselig dukker et skilt op ved en gård med en hund og noget tekst. Google Oversæt siger noget i retning af ‘vagtsom hund’. Jeg er parat til at vende om; men min vandremakker er frygtløs, så vi går videre. Den hidsige hund er bag hegn, hvilket de normalt er her på disse kanter. Da vi vandrede i Frankrig var der større risiko for løse hunde, husker jeg. 

Det er blevet ret varmt og vi skal det sidste stykke op til Domaszków station og køre et kvarter med tog. Vi går 600 meter forkert, inden jeg opdager det. Vi er heldigvis i god tid, så vi kan nå en lille biks ved stationen og købe det foretrukne: en is til mig og en øl til min makker. Således når vi frem til byen Bystrzyca i et af de fine, airconditionerede lokaltog. Som et historisk kuriosum kan nævnes, at Nazityskland i 1938 forlangte og fik en 60 meter bred korridor ned gennem Tjekkoslovakiet netop her. I 1939 begyndte så byggeriet af en ‘autobahn’ fra Breslau ned til Wien. På grund af krigen, gik byggeriet i stå i 1942, men på den tjekkiske side kan man stadig se rester af byggeriet hist og her, i form af broer mv.