Gå til hovedindhold

Fra det nære til det nationale: Margit Kathrine Andersen tager erfaringen med i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse

Margit

Margit Kathrine Andersen

Efter et langt arbejdsliv i sundhedsvæsenets frontlinje og maskinrum er Margit Kathrine Andersen valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse. Hendes fokus er klart:

Samarbejdet mellem hospital, kommune og lokalforening skal spille, så patienterne ikke lades i stikken, når behandlingen slutter.

Af Peder Fenger

For Margit Kathrine Andersen har overgangen fra leder af sundhedsfremme i Ikast-Brande Kommune til aktiv pensionist ikke betydet et farvel til engagementet. Snarere tværtimod.

Som nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse ser hun en unik mulighed for at bruge sin store erfaring uden de begrænsninger, et fast job førhen kunne lægge.

- Med det arbejde jeg havde før, havde jeg et samarbejde med alle foreninger og kunne ikke bare prioritere en organisation. Det kan jeg nu.  

Margit peger på sit tidligere samarbejde med Ruskjærholm som et eksempel på, hvordan lokale kræfter kan gøre en forskel, og hun har nu blikket stift rettet mod den nye sundhedsreform for at sikre, at opmærksomheden på borgerne bevares.

Netop sammenhængen i forløbene er Margits hjertebarn. Hun har gennem sit virke set, hvordan patienter kan opleve at føle sig tabt mellem forskellige instanser og organisationer, især når diagnosen lander.

- Man oplever en gang imellem, at der er mange forskellige instanser involveret. Nu er det jo regionen, der har ansvaret, men samarbejdet med kommunerne skal fungere. Når bekymringen bliver stor, risikerer man at miste fokus på de vigtige hverdags-

rehabiliterings-principper og nærhedsprincippet. Det samarbejde skal bare spille, understreger hun.

Når jeg snakker med Margit Kathrine Andersen er der ingen tvivl om, at hun bringer en særlig energi og erfaring med fra det lokale samarbejde med Regionshospitalet Gødstrup, som hun vil tage med ind i det nationale arbejde. For Margit handler det om dialog:

Kræftens Bekæmpelse skal byde sig til og indgå i et tæt samspil med både kommunale sundhedscentre og lokalafdelinger.

Margit kommer også ind på rehabilitering. Her handler det om meget mere end blot fysisk genoptræning. Det handler om det hele menneske, der skal finde fodfæste i en ny virkelighed.

- Det handler om at finde en ny måde at få livet til at fungere på. Det kan være at komme tilbage til arbejdet eller finde sin plads hos venner og familie igen. Selvom man er færdig med et behandlingsforløb og burde være glad, står man måske tilbage med en voldsom træthed. Man kan ikke bare vende tilbage til det 'gode gamle liv' – man skal finde en ny plads,” siger hun med stor indsigt i patienternes hverdag.

Hun påpeger desuden, at når man kæmper for bedre rehabilitering til kræftpatienter, så løfter det ofte kvaliteten for alle andre patientgrupper i sundhedsvæsenet samtidig.

Udover patientstøtten brænder Margit for forebyggelse, og her er hun ikke bange for at være kontant, når det gælder de nye nikotinprodukter, der vinder frem blandt unge.

- Det skal slet ikke være lovligt at sælge. Alle produkterne skal udfases over tid,” lyder det klart fra Margit. Hun mener, at både samfundet og Kræftens Bekæmpelse skal gøre indsatsen langt mere synlig i dagligdagen, i medierne og over for politikerne, så man modvirker den ubevidste påvirkning, de unge udsættes for.

Selvom opgaven nu bliver national, glemmer Margit ikke, hvor hun kommer fra. Hendes plads i regionsudvalget i Region Midtjylland giver hende en direkte linje til virkeligheden.

- Det gør en forskel, at man ved, hvad der sker lokalt. Jeg har pulsen på og kontakten med lokalforeningerne, og det er netop derigennem, jeg har noget helt konkret at byde ind med i

hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse, slutter Margit Kathrine Andersen.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • camp 20
    camp 20

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.