Gå til hovedindhold

Fra budgetdrømme til forlig

Fra Rune Lyager og Lotte Stoltenborg, Fælleslisten har vi modtaget:

Vi har i flere uger været begravet i budgetbøgerne – tænkt, drømt og diskuteret.

Udgangspunktet for dette års budget har været ekstraordinær godt. Vores basisbudget har givet os et stort råderum til at kunne tænke i nye kreative løsninger. Driftsbudgettet er blevet udvidet med knap 7 millioner og anlægsrammen sat op til 106 mio.

De høje selskabsskatter, den høje beskæftigelse og flere tilflyttere i kommunen har muliggjort en forhøjet drifts- og anlægsramme. Derfor er det også dejligt, at flere af de projekter, der har været i pipelinen i lang tid, nu kan prioriteres.

På budgetseminaret var der en rigtig god og konstruktiv tone, hvor der blev lyttet til hinanden med øje for, at alle skulle kunne se sig selv i budgettet.

 

Brande blev tilgodeset i budget 2024

Sammenbygningen af hal og skole er stadig med i budget 2024. Brande hallen får et driftstilskud til den 3.hal. Vi får ekstra 15 vuggestuepladser. Der er budgetteret med en dobbeltsidet cykelsti på Hyvildvej ved Artium skole.

 

Vi har alle skullet æde et par kameler eller to

Karup Lufthavn har været en torn i øjet på Fælleslisten i flere år. Vi ser slet ikke meningen med endnu en lufthavn, særlig ikke i de miljøtider, hvor alle skal forklare og forsvare en flyvetur til staden. Derfor har det været den sværeste kamel at æde. Den forhøjede støtte til Karup Lufthavn er for os betinget af at Staten er medfinansierende. Denne medfinansiering stopper i 2026.

En anden kæmpe kamel for Fællelisten, er et teknisk køb af Launchen i Sport- center Ikast for 5 mio. Vi så meget hellere, støtte Sportcenter Ikast med et engangstilskud. For på den måde at hjælpe dem i den økonomiske situation de er kommet i, efter FCM er flyttet ind i Ikast Complete. 

Fælleslisten havde et håb om at få indført obligatorisk praktik i skolerne og et stort ønske om at omlægge 10-20 af 770 timer, som lærerne i Ikast-Brande kommune læser mere end lærerne i nabokommunerne, til co-teaching og relationsarbejde med eleverne. Tanken var at skolerne fik et større råderum til at arbejde med de børn, som mistrives eller har et begyndende kritisk højt fravær. Dette kunne vi desværre ikke nå til enighed om.

Vi er med i dette års budget…

IKKE fordi det var et gaveår, men FORDI vi har prioriteret børn- og ungeområdet rigtig højt. Det var, som vi tidligere har givet udtryk for den primære ÅRSAG til, at vi sidste år ikke kunne se os selv i budgettet.

Nogle af de væsentligst nye indsatser på Børne- kultur og fritidsområdet er:

  • Ny udsathed
  • Styrket SSP
  • Fritidspas
  • Foreningsstøtte
  • Øget transportpulje til skole og daginstitutioner
  • Ny Eventpulje
  • Gadens kunst - i det åbne rum
  • Fritidsanlægspulje
  • Permanent tilskud til den tredje hal i Brande
  • samt etablering af Team Danmark i 2025

 

Vi vil fremhæve nogle af de anlæg, der var udslagsgivende for, at vi kunne se Fælleslisten gå med i budgettet for 2024.

 

-             Skolerenovering Ejstrupholm/Engesvang sættes i gang i 2024

-                Depot til musikskolen.

-                15 vuggestuepladser i Brande

-                Udskiftning af vinduer på Dalgsskolen (der efterfølges af facaderenovering)

-                Delt cykelsti ved Artium skolevej

-                Udvidet cykelpuljer

-                Fastholdelse af de 4 mio. til sammenbygning Artium og Brandehallen

-                Første rul af masterplanen

 

Første rul på masterplanen er flytning af medarbejderne fra Nr. Snede til Venstre skole. Det rul er betinget af, at der udarbejdes et projekt på grunden, som Nr. Snede kan se sig selv i. Det er denne præmis vi har købt ind på.

 

På ældreområdet blev Erantisprojektet prioriteret. De ældre får i øjeblikket bad to gange om ugen og efter behov. Det budgettiltag, som vi har stemt for, indebærer en forstærkning af denne service samt generel forbedring af rengøring. I Ikast-Brande er målet at sikre at vores ældre får en værdig alderdom.  

På psykiatri- og handicapområdet etableres et nyt center for dagtilbud samt et særligt interessant bofælleskab for bl.a. STU-elever og hjemløse. Dette er vi i Fælleslisten særligt optaget af at få rullet ud. 

 

Borgerbudgetteringen for 4-byerne blev forhøjet således, at byerne selv kan prioritere de lokale springvand, driften til springvandet må tages af borgerbudgetteringen.

Fælleslisten havde gerne set, at vi også havde lavet en borgerbudgettering for landsbyerne, men det kunne der ikke opnås enighed om. Landsbyerne må derfor søge ind i den generelle anlægspulje.

 

Klimaindsatser DK-2020. Fælleslisten er glad for, at der er et forhøjet fokus på klimaindsatser i kommunen. Vi håber, at tiden er inde til, at vi tør stille krav til de projektudviklere, som ønsker at etablere sig i kommunen. Vi har en stor opmærksomhed på følgende punkter: projektudviklerne bør etablere en virksomhed i kommunen, der vil medføre, at CO2-regnskabet tilskrives kommunalt, vi ser gerne, at projektudviklerne tilbyder en andel af projektet som lokal investering samt, at der er en plan for deponi af farligt affald.

Og selvfølgelig, at de nærmeste naboer får tilskrevet det værditab, de måtte lide.

 

Vejen fra budgetdrømme til forlig har været kringlet og krævet, at vi alle måtte gå på kompromis på visse områder. Derfor er det med en følelse af stolthed og håb, at vi nu kan se fremad. Dette års budgetforlig repræsenterer et skifte i retning af øget fokus på børn og unge, en styrkelse af vores lokale samfund og en mere bæredygtig fremtid.

 

Vi har skabt plads til nye initiativer og investering samtidig med, at vi har bevaret vores kerneværdier. Det er vores håb, at dette budget vil gavne vores borgere og skabe en positiv indflydelse på vores kommune i de kommende år. Sammen kan vi forme en stærkere og mere bæredygtig fremtid for vores fællesskab.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • BGU
    BGU
  • Muren
    Muren
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • uge 15
    uge 15
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande
    16 apr.

    Generalforsamling Brande Højskole

    Arrangør: Brande Højskole
    Sted: Foredragssalen Brande Højskole
    18 apr.

    Affaldsindsamling i Brande

    Arrangør: Brande City i samarbejde med DN og Ikast-Brande kommune
    Sted: Mødested er pakhuset, Stationsvej i Brande.
    21 apr.

    Generalforsamling i Gavlforeningen Muren

    Arrangør: Gavlforeningen MUREN
    Sted: Smagshuset, Ågade, Brande
    22 apr.

    Sogneaften med Daniel Rye i Filskov Kirke

    Arrangør: Blåhøj og Filskov kirker
    Sted: Filskov Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.