Skip to main content

Foreslår 6 lokale ungdomsråd

Fælleslisten gør brug af initiativretten og sendte den 29. marts følgende forslag som skal behandles på næstkommende byrådsmøde:

Fælleslisten indstiller til kommunalbestyrelsen, at IBUR nedlægges og erstattes af 6 lokale ungdomsråd.

 

Vi er nødt til at erkende, at vores kommune er geografisk stor. Det er den også for de unge. I dag har det fælleskommunale ungdomsråd, IBUR, til huse i Ikast. Hvis vi reelt ønsker at bruge ungdomsrådet til at spørge de unge til råds og inddrage dem i hele vores kommune, tror Fælleslisten på, at tiden er inde til en forandring i måden det kommunale ungdomsråd er organiseret på.

Fælleslisten foreslår derfor, at IBUR nedlægges for derefter at genopstå som 6

selvstændige lokale ungdomsråd med base i: Ikast, Bording, Engesvang, Brande, Ejstrupholm og Nr. Snede.

Formålet med omstruktureringen er at skabe nærhed og gøre det nemmere for den enkelte unge at snuse til den demokratiske proces i ungdomsrådene. Det vil komme de unge til gavn - og på sigt måske også være en løsning på foreningslivets udfordringer med at skaffe frivillige og bestyrelsesmedlemmer. I Ikast-Brande

Kommune vil vi bruge ungdomsrådene til at vise de unge værdien i at lave et frivilligt arbejde.

Vi foreslår, at de nye lokale ungdomsråd organisatorisk skal høre ind under lokalråd og borgerforeninger, for på den måde at gøre det nemmere at involvere de unge direkte i deres nærmiljø. Lokalråd og borgerforeninger kan hjælpe med at guide, hjælpe og motivere ungdomsrådene i deres arbejde. Der skal følge en økonomi med hvert ungdomsråd, som de frit kan råde over og skabe aktiviteter og events for i deres nærområde. Pengene gives til lokalrådene og videregives til de unges aktiviteter. Det simple krav er, at de unge selv skal få ideerne og afholde events (borgerbudgettering).

Der er årligt afsat 132.000 kr. til IBUR. Dette beløb fordeles til de nye lokale ungdomsråd. I skrivende stund står der endvidere 93.000 kr. i ubrugte midler på IBUR’s konto. Disse skal ligeledes fordeles mellem de nye lokale ungdomsråd.

Vi stiller dette forslag, og vi ønsker at bruge vores initiativret til at få sagen til behandling i byrådet. Fælleslisten håber på bred opbakning.

Vedtages denne indstilling, skal nærmere undersøgelse af praktiske og organisatoriske spørgsmål afklares, inden den endelige omstrukturering lægges fast.

Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Rune Lyager og

 Lotte Stoltenborg,

Fælleslisten

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.