Folkeskolen … Fra besparelse til fremskridt

En del af mine byrådskolleger og nyere kandidater har naturligvis en mening om folkeskolen – og har udtrykt den. For hvem har ikke en mening om vores FOLKESKOLE? Det siger jo sig selv. FOLKETS SKOLE. Mange af os har gået i den – og flere af os har været forældre til børn i vores kommunale folkeskole. OG GODT FOR DET!

Da jeg fornylig læste, hvor mange elever, der dumper dansk og matematik i folkeskolen i Ikast-Brande kommune, blev jeg da mildest talt også lidt forskrækket og ked af det.

Dog er vores kommune ikke den eneste, der har dette problem. Men lad os være den kommune, der tager hånd om det!

Førhen har jeg skrevet indlæg om, hvorfor vores børn ikke læser,- skolernes, bibliotekernes og ikke mindst forældrenes rolle i den problematik.   Jeg har også forsøgt at sætte fokus på regler om ordblindetests, så eleverne kan få de hjælpemidler, de fortjener.

Men NU er jeg nødt til at skrive om, hvordan det også – set med mine briller – hænger sammen:

Et par udpluk, som jeg synes bør være med i debatten

Vi er faldet i beløbet, hvor meget en elev i Ikast-Brande koster pr. år! (På landsplan koster en elev ca. 105.000 årligt mod 92.800 i IKB)

Vi ligger 12. lavest i tildeling pr. elev i hele DK

Vi har mange elever med højt fravær (16% har over 10 % fravær)

Vi har mange færre elever i specialklasser – Det er supergodt, men det fylder ude i skolerne på almenområdet.

Vi har 14 % ikke-uddannede lærerstillinger i Ikast-Brande samt 14,2 timelønnede vikarstillinger. (som sikkert er nødvendige pga. sygdom mm)

Vi er på de sidste 15 år gået fra 458 til 362 lærerstillinger ( -96)

Vi falder drastisk i karaktergennemsnit i dansk og matematik.

Vi har dygtige lærere, der bliver sygemeldte, fordi de ikke synes, eleverne får den bedste støtte og bliver stressede heraf.

Måske synes du ikke, at folkeskolen mangler ressourcer.

Men det synes jeg!

Vi mangler i dén grad ressourcer til mange delelementer i folkeskolen i Ikast-Brande.

Vi mangler penge til at opfylde den nye kvalitetsreform.

Vi mangler penge til f.eks. at satse på praksisfaglighed og uddanne vores lærere hertil.

Til at lave juniormesterlæreklasser både det ene og det andet sted. Det er rigtig fint, at vi skal oprette disse klasser, men ressourcerne skal altså følge med – og det gør de ikke. Derfor er vi nødt til- som kommune - at poste flere penge i - i hvert fald hvis vi skal indfri forhåbningerne hos borgerne.

De lokale valgfag, som er beskrevet i kvalitetsreformen, skal også finansieres.

Stadig mangler vi på enkelte skoler tidssvarende faglokaler bl.a. til håndværk og design.

Vi mangler fokus på læsning – på tolærerordninger – på matematik – tid til evaluering og feedback med eleverne.

Nye tiltag med teknologiforståelse og kompetencedækning af dette vigtige fag.

Vi mangler meget – og vi har sparet på folkeskoleområdet i mange år. Mest af alt fordi kommunen i mange år har manglet pengene – ikke af modvilje.

Set i lyset af mange års besparelser – og den nuværende situation omkring trivsel, læsning og matematisk forståelse, håber jeg i den grad kvalitetsprogrammet bliver tilgodeset, så det kan få en super start.

Nu er vi altså nødt til at kigge på, om ikke vi kan opgradere på driften af vores kommunale folkeskoler. Vi skylder vores børn, at vi også afsætter midler hertil. Jeg ser virkelig frem til en god og sober budgetforhandling i år, - hvor jeg – og socialdemokraterne håber på, at FOLKESKOLEN bliver tilgodeset! Det handler om vores fremtid!

 

Inge Dinis

Byrådsmedlem for Spocialdemokratiet

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul