Nye beregninger viser, at folkepensionister, der modtager ældrecheck, har en købekraft, der er op til 3,2 pct. højere i 2026 end den var i 2020. Til sammenligning har en privat lønmodtager i dag en købekraft, der er 3,9 pct. højere end i 2020. Folkepensionister, der har formue eller anden indkomst, og som derfor ikke kan få ældrecheck, har en købekraft der er 0,7 pct. højere end i 2020. 

De seneste år har danskerne oplevet kraftige prisstigninger, særligt på fødevarer, hvor priserne siden 2020 er steget med omkring 29 pct., mens de samlede forbrugerpriser er steget med 17 pct. Det har sat købekraften under pres for mange husholdninger.  

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser imidlertid, at folkepensionisterne nu igen kan købe mindst lige så meget for deres pension som før prisstigningerne. 

Udviklingen skyldes især reguleringen af folkepensionens ydelser, som følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked med to års forsinkelse. Når lønningerne steg markant i 2023 og 2024, slog det derfor igennem på pensionssatserne i 2025 og 2026. Samtidig blev ældrechecken i 2025 permanent forhøjet med 25 pct., hvilket har løftet købekraften markant for pensionister med lav formue og begrænsede øvrige indkomster. Godt hver fjerde folkepensionist modtager fuld eller delvis ældrecheck.

”Alle folkepensionister er nu blevet kompenseret for den kraftige inflation ved, at deres grundbeløb og pensionstillæg er steget mere end inflationen. Og de folkepensionister med mindst på kistebunden står købekraftsmæssigt stærkere i dag pga. den betydelige forhøjelse af ældrechecken,” siger Jesper Kühl, chefanalytiker i ROCKWOOL Fonden. 

For pensionister, der modtager både grundbeløb, pensionstillæg og fuld ældrecheck, er købekraften i dag således 3,2 pct. højere end i 2020. Pensionister, der alene modtager grundbeløb og pensionstillæg, har genvundet købekraften, men i mere beskedent omfang, nemlig med et plus på 0,7 pct. 

Til sammenligning er købekraften for private lønninger i dag 3,9 pct. højere end i 2020, mens modtagere af overførselsindkomster, som fx dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, fortsat halter bagefter. Her ligger købekraften stadig 3,1 pct. under niveauet i 2020, og først omkring 2029 forventes prisstigningerne at være fuldt indhentet for den gruppe. 

Analysen ser på de grundlæggende pensionsudbetalinger mv. til folkepensionister og tager ikke højde for de engangsudbetalinger og lempelser i modregningen af arbejdsindkomst, som folkepensionister har fået de seneste år. Den faktiske forbedring af pensionisternes købekraft kan derfor være større, end tallene her viser.